Francien er den variant af langue d'oïl (nordfranske dialekter), der i middelalderen taltes i området omkring Paris (Île-de-France) og syd herfor.

Faktaboks

Etymologi

Sprognavnet er afledt af fransk France 'Frankrig' og tilhørighedssuffikset -ien som fx i alsacien 'fra Alsace, alsacisk'.

Betegnelsen francien blev ikke anvendt i middelalderen, hvor man brugte ordet françoys om sproget. Francien blev i stedet opfundet af den franske filolog Gaston Paris i 1889 som betegnelse for et sprog, der nedstammede direkte fra latin, og som via kongemagtens sæde i Paris blev grundlag for moderne fransk. Den franske lingvist Bernard Cerquiglini (f. 1947) afviser den teori og anvender i stedet francien som fællesbetegnelse for sproget i og omkring Paris.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig