forsøgsdyr

Anvendelse af dyr til forsøg i Danmark er reguleret af lovgivning. Den overordnede danske lovgivning kan man finde i Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg, også kaldet dyreforsøgsloven. Til dyreforsøgsloven hører en bekendtgørelse, Bekendtgørelse om dyreforsøg eller dyreforsøgsbekendtgørelsen.

Den danske lovgivning er bundet op på EU-lovgivning. I 1986 blev der vedtaget en Europarådskonvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (ETS 123). Ud fra ETS 123 blev der lavet et EU-direktiv (86/609/EEC). I 2010 kom der en opdatering af direktivet (2010/63/EU), og den nuværende danske lovgivning er baseret på dette direktiv.

Det er et lovkrav, at lægemidler testes på dyr, og der er også krav om, at man skal teste mange kemiske stoffer som fx bruges i fødevarer og rengøringsmidler i dyreforsøg.

For at få lov til at lave forsøg med dyr i Danmark kræver det, at man har en tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. I 2022 blev der ifølge Dyreforsøgstilsynets statistik brugt 222.837 dyr til forsøg. Heraf var størstedelen mus (ca. 65 %), rotter (ca. 11 %) og grise (ca. 11 %). De fleste dyr, der bliver brugt, er pattedyr, men der bliver også brugt fugle, padder og krybdyr. Desuden benyttes en del fisk i dyreforsøg, og i 2022 udgjorde fisk ca. 10 % af alle forsøgsdyr brugt i Danmark.

For at sikre en fælles forståelse af forsøgsdyr og dyreforsøg formulerede Europarådet i 1992 en resolution, hvori de kom med en fortolkning af forskellige bestemmelser og termer i konventionen ETS 123. Herfra kommer begrebet ”kanylekriteriet”. Kanylekriteriet bruges til at beskrive, hvornår brugen af dyr kan kaldes for et dyreforsøg, og dermed hvornår et dyr betragtes som et forsøgsdyr og er beskyttet af dyreforsøgsloven.

Denne fortolkning er skrevet ind i loven:

”Ved forsøg forstås enhver anvendelse af dyr til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for dyret svarende til eller stærkere, end hvad indførelse af en nål i overensstemmelse med god veterinær praksis forvolder”.

Det vil altså sige, at det per definition er et dyreforsøg, når man bruger dyr til videnskabelige undersøgelser eller uddannelse, og når dyret i den forbindelse bliver udsat for en grad af smerte eller lidelse, der kan sidestilles med det, som dyret oplever, hvis det bliver stukket med en kanyle af en dyrlæge. Det er vigtigt at forstå, at den grad af lidelse godt kan forekomme, uden at man stikker dyret med en kanyle; det kunne fx være, hvis dyret bliver fastet eller måske opfedet til en størrelse, som vil medføre lidelse.

3R-principperne blev formuleret i 1959 af to engelske biologer, William M.S. Russell (1925-2006) og Rex Leonard Burch (1926-1996), i bogen The principles of Humane Experimental Technique. Navnet på principperne skyldes, at de udgøres af tre ord, som begynder med R: Replacement, Refinement og Reduction. Overordnet handler principperne om, at man skal anvende så få forsøgsdyr som muligt, og at de dyr, man anvender, skal have så gode forhold som muligt.

Principperne er skrevet ind i den europæiske lovgivning og dermed også i den danske. Således er det ikke tilladt at bruge forsøgsdyr til forskning, hvis det er muligt at bruge et dyrefrit alternativ, ligesom man, hvis man har mulighed for at vælge mellem forskellige fremgangsmåder, altid skal vælge den, der medfører brug af færrest dyr. Derudover er det skrevet ind overalt i lovgivningen, at man skal forsøge at forfine sine metoder, så den belastning, man udsætter dyrene for, bliver så mild som muligt.

• dyreforsøg (etik)

• Dyreforsøgsloven
• Dyreforsøgsbekendtgørelsen
• EU-direktiv om beskyttelse af forsøgsdyr
• Dyreforsøgstilsynet
• Om forbud mod at teste kosmetik på dyr
• Danmarks 3R Center