dyreforsøg

Langt hovedparten af forsøgsdyr anvendes til forsøg, der skal tjene til at forebygge, kurere eller lindre sygdomme hos mennesker. En stor del af dyrene anvendes i forbindelse med udvikling og afprøvning af lægemidler (for EU som helhed 44% i 1996 og for Danmark 58% i 2001). Andre dyr anvendes inden for grundlæggende biologisk forskning, fx til fysiologiske undersøgelser, hvoraf en del senere kan vise sig at have medicinske anvendelsesmuligheder (25% i EU og 32% i Danmark). Endelig anvendes en del dyr til afprøvning af giftighed og kræft- og allergifremkaldende egenskaber ved kemikalier, lægemidler og andre stoffer, som mennesker kommer i berøring med (9% i EU og 4% i Danmark).

Der anvendes en række forskellige dyrearter. Hovedparten er mus, rotter og andre gnavere (86% i Danmark, 2001). Desuden anvendes kaniner, svin og fugle (hver 1-2%) samt fisk (8%). Der anvendes også hunde, katte og aber til forsøg, men antallet af disse har altid været relativt lille og er faldende; i 2001 blev der i Danmark givet tilladelse til anvendelse af 287 hunde, 7 katte og ingen aber.

Skønsmæssigt anvendes der på verdensplan mellem 100 mio. og 200 mio. dyr til forsøg om året. I Danmark har tallet fra slutningen af 1900-t. ligget på ca. 300.000 dyr.

Dyreforsøg giver anledning til et etisk dilemma. På den ene side er den erkendelse, der opnås gennem forsøgene, af vital betydning for forebyggelse og behandling af en lang række menneskelige sygdomme. På den anden side er det etisk betænkeligt, at dyr skal udsættes for lidelse eller anden form for gene, for at vi mennesker selv kan undgå lidelser. Nogle mennesker er principielt imod dyreforsøg, fordi de ikke kan acceptere, at dyr anvendes som midler til forskning. Andre mener, at det altid er acceptabelt at bruge dyr, hvis det kan gavne os selv. Flertallet i vores del af verden indtager dog et mellemstandpunkt.

I Danmark er det politisk vedtaget og bredt accepteret i befolkningen, at det skal være tilladt at lave forsøg med dyr, men kun under bestemte forudsætninger: Forsøgene må formodes at være til væsentlig gavn; dyrene må ikke i forbindelse med forsøgene udsættes for stærk smerte eller anden intens lidelse; ved potentielt smertevoldende forsøg anvendes så vidt muligt bedøvelse eller smertestillende midler; det skal ikke være muligt at nå de samme resultater uden anvendelse af dyr eller ved forsøg, som er mindre belastende for dyrene; og det skal sikres, at dyrene opstaldes og passes på en måde, så de får opfyldt deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

Opfyldelsen af disse betingelser søges sikret gennem Lov om Dyreforsøg. Denne er senest revideret i 1993, bl.a. på grundlag af en udtalelse fra Det Dyreetiske Råd.

Siden slutningen af 1900-t. har debatten om brug af dyr til forsøg hovedsagelig drejet sig om to ting: brug af bioteknologi på dyr, herunder klonede og genetisk modificerede dyr, og offentlig indsigt.

Genetisk modificerede dyr udgør en stor og stadig voksende andel af de dyr, som anvendes; i Danmark blev der i 2000 givet tilladelse til anvendelse af 111 forskellige slags genetisk modificerede dyr, én rottestamme og resten mus. Disse dyr anvendes bl.a. til at forstå det genetiske grundlag for sygdomme. Således har man fx lavet genetisk modificerede mus, som er tilbøjelige til at få bestemte former for kræft.

Med hensyn til offentlighedens adgang til indsigt i brugen af dyr til forsøg gælder det, at man principielt kan få alle oplysninger om forsøgene, bortset fra navnene på de personer, som udfører forsøgene. Men i praksis har det været vanskeligt at få indsigt i de enkelte forsøg. Den danske regering har i 2002 tilkendegivet, at den vil tage skridt til at sikre en større åbenhed omkring dyreforsøg.