En forligger er en gravsøgende hund, der har evnen til med sin ageren og halsen at få vildtet til at ligge stille i graven. Dette lader sig ofte gøre med grævling og mårhund, der gør front mod deres modstander, hvis de føler sig pressede. Ved hjælp af hundens halsen, og i nyere tid GPS-halsbånd, kan jægerne grave sig ned til vildtet og hunden for at afslutte jagten.

Derimod benyttes en forligger normalt ikke på rævejagt, da formålet her netop er at jage ræven af grav, så de udposterede skytter kan nedlægge den. Det er også typisk rævens naturlige instinkt at forlade graven, men hvis den har fået fært af jægerne, kan den være vanskelig at få ud.

I Danmark er grævlingen fredet, så hundeføreren er forsigtig med kun at slippe sin gravsøgende hund på rævegrave eller grav af mårhund.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig