mårhund

Mårhunden er et mellemstort rovdyr i hundefamilien (Canidae). Længden er 50-60 cm, halen 13-25 cm, og vægten 4-6 kg. Den har en tyk, gulliggrå pels med lange hår, sortnistret på krop og hale, sorte, korte ben og sorte tegninger i hovedet, der giver den et vaskebjørnagtigt udseende.

Dens naturlige udbredelsesområde strækker sig fra det sydøstlige Sibirien i nord, gennem den østlige del af Kina til Vietnam i syd og Japan i øst. Den holder til i tæt skov, gerne i nærheden af vand, og hviler i gamle ræve- eller grævlingegrave. Mårhunde er altædende og tager frøer, fisk, krybdyr, gnavere, insekter og frugt.

I den nordlige del af udbredelsesområdet sover mårhunden vintersøvn som den eneste art i hundefamilien, dog kortere end bjørn og grævling. Forud for vintersøvnen tager den kraftigt på i vægt ved at spise bl.a. bær. I øvrigt kan den også vågne en time eller en dag midt i vintersøvnen for at fouragere for at holde fedtlaget ved lige, men den fjerner sig aldrig mere end højest 200 m fra hulen, da den ikke kan begå sig i dyb sne.

Mårhunde lever i par, i hvert fald en del af året. Hunnen føder 5-8 unger pr. kuld, men kan få helt op til 19 unger i et kuld. Begge forældre fodrer ungerne, der bliver kønsmodne som etårige.

Den har været eftertragtet som pelsdyr, og 1927-1957 blev der udsat omkring 9.000 mårhunde i Rusland i et forsøg på at opbygge en levedygtig bestand til jagt. Bestanden har siden bredt sig mod vest og findes i dag forvildet i Nord- og Vesteuropa, hvor den betragtes som skadedyr, bl.a. fordi den kan sprede rabies. Desuden udkonkurrerer den såvel ræve og grævlinger som fugle. Især i Finland er mårhunden blevet et stort problem med en bestand på over 1 million, og den jages systematisk. Også i Danmark betragtes mårhunden som en invasiv art, som bekæmpes.