En flypassagers krav om kompensation er reguleret af EU-forordning 261/2004 . Den rummer de fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser.
For at du kan kræve din ret, skal du have været til stede ved check-in i rette tid.
Er flyet mere end fem timer forsinket, kan du aflyse turen og få pengene igen. Der kan også være helt særlige tilfælde, hvor du har ret til at få afslag eller pengene retur, ved kortere forsinkelser.
Forsinkelser kan give dig krav på erstatning for udgifter som følge heraf. Det gælder dog kun rejser af en vis varighed og længde:
- Flyvninger på 1.500 km og derunder: Mindst to timers forsinkelse.
- Flyvninger inden for EU på mere end 1.500 km og andre flyvninger på mellem 1.500 og 3.500 km: Mindst tre timers forsinkelse.
- Alle andre flyvninger: Mindst fire timers forsinkelse.
Er dit fly forsinket, har du krav på:
- Måltider, der står i rimeligt forhold til ventetiden, og to gratis telefonopkald eller e-mails.
- Hotelophold, hvis du må overnatte, og transport til og fra lufthavn.
- Hvis dit fly er forsinket mere end tre timer, kan du også have krav på kompensation.
Reglerne gælder for alle flyafgange fra et EU-land. De gælder også for flyafgange fra et land uden for EU, hvis bestemmelseslandet er et EU-land, og luftfartsselskabet er et EU-selskab..
På forbrugereuropa.dk kan du læse mere om din ret til kompensation.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.