Fladaks er en slægt af halvgræsser. Der kendes ca. 950 arter, som er udbredt i det meste af verden; de fleste arter findes dog i troperne og subtroperne.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Cyperus
Til slægten hører bl.a. papyrusplanten (Cyperus papyrus), hvis marv er blevet anvendt til papyrusfremstilling i Egypten siden ca. 3.000 f.v.t. Jordmandel (C. esculentus) dyrkes mange steder i troperne og subtroperne for sine jordstængler, der overvejende udnyttes som husdyrføde. Flere arter, men især C. alternifolius fra Afrika, dyrkes også som stueplanter, og en enkelt art, C. helferi fra Indokina, har opnået en vis udbredelse som akvarieplante.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.