Almindelig fjæsing (Trachinus draco) på sandbund.
Almindelig fjæsing (Trachinus draco) på sandbund. Af /Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

fjæsinger

Lille fjæsing
Lille fjæsing (Echiichthys vipera) er mere kompakt og meget mindre en almindelig fjæsing. Som sin større slægtning lever den også på sandbund og tilbringer det meste af dagen nedgravet.
Lille fjæsing
Af //Minden/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Fjæsinger er en familie af pigfinnefisk. De er berygtede for deres giftpigge, som kan gøre dem til et ubehageligt, men sjældent farligt bekendtskab langs kysten om sommeren. Familien omfatter to slægter: Trachinus med otte arter og Echiichthys med en art. De er udbredt langs Vesteuropas og Nordvestafrikas kyster samt i Middelhavet; en enkelt art (Trachinus cornutus) findes langs Chiles kyst.

Faktaboks

Også kendt som

Trachinidae

Det er ret slanke, farvestrålende fisk, som ofte ligger delvis nedgravet i sandbunden med kun de højtplacerede øjne synlige. De er især kendt for deres giftkirtler, som findes ved grunden af forreste rygfinne og i forbindelse med den kraftige gællelågspig.

Da de ofte ligger på meget lavt vand, sker det ikke sjældent, at badende træder på dem og derved får giften presset ind i foden. Også kystfiskere bør være påpasselige, da fjæsinger ofte bider på bundsnører. Giften er meget ubehagelig, men ikke dødbringende.

Fjæsinger i Danmark

Den hyppigste art i danske farvande er almindelig fjæsing (Trachinus draco), som kan blive op til 50 cm lang. Den er en fortrinlig spisefisk, men ses sjældent hos fiskehandleren, da den største del af fangsten eksporteres.

Lille fjæsing (Echiichthys vipera), som normalt ikke bliver mere end 15 cm lang, findes formentlig også i de fleste danske farvande, men er sjælden. Den fanges især i Nordsøen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig