fjæsinger - Udbredelse, gift og forekomst i Danmark

Lille fjæsing (*Echiichthys vipera*) er mere kompakt og meget mindre en almindelig fjæsing. Som sin større slægtning lever den også på sandbund og tilbringer det meste af dagen nedgravet.

Lille fjæsing

Af Jelger Herder//Minden/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Fjæsinger er en familie af pigfinnefisk. De er berygtede for deres giftpigge, som kan gøre dem til et ubehageligt, men sjældent farligt bekendtskab langs kysten om sommeren. Familien omfatter to slægter: Trachinus med otte arter og Echiichthys med en art. De er udbredt langs Vesteuropas og Nordvestafrikas kyster samt i Middelhavet; en enkelt art (Trachinus cornutus) findes langs Chiles kyst.

Faktaboks

Også kendt som: Trachinidae

Det er ret slanke, farvestrålende fisk, som ofte ligger delvis nedgravet i sandbunden med kun de højtplacerede øjne synlige. De er især kendt for deres giftkirtler, som findes ved grunden af forreste rygfinne og i forbindelse med den kraftige gællelågspig.

Da de ofte ligger på meget lavt vand, sker det ikke sjældent, at badende træder på dem og derved får giften presset ind i foden. Også kystfiskere bør være påpasselige, da fjæsinger ofte bider på bundsnører. Giften er meget ubehagelig, men ikke dødbringende.

Fjæsinger i Danmark

Den hyppigste art i danske farvande er almindelig fjæsing (Trachinus draco), som kan blive op til 50 cm lang. Den er en fortrinlig spisefisk, men ses sjældent hos fiskehandleren, da den største del af fangsten eksporteres.

Lille fjæsing (Echiichthys vipera), som normalt ikke bliver mere end 15 cm lang, findes formentlig også i de fleste danske farvande, men er sjælden. Den fanges især i Nordsøen.

Fiskeri og udnyttelse

Fjæsinger renses og klargøres. Bemærk giftpiggene, der fjernes som det første, så risikoen for at blive stukket mindskes.

Jens Folke.

Licens: CC BY SA 3.0

I Danmark er der et stigende fiskeri efter fjæsinger. Således blev der i 2021 landet ca. 28 tons fjæsinger i Danmark, mens der i 2022 blev landet ca. 360 tons og i 2023 ca. 673 tons.

Almindelig fjæsing har fast kød med god smag og er særlig velsmagende i det tidlige forår, hvor den gør sig legeklar med rogn og mælke. Der er ikke noget mindstemål for fjæsinger. Små eksemplarer egner sig godt til suppe, mens større fisk kan bruges rå, stegt, grillet eller kogt. Pandestegning af fileter giver det bedste resultat ved at anbringe fisken med skindsiden nedad og stege ensidigt ved jævn varme.

For ikke at blive stukket anbefales det ved friskfangede fjæsinger at klippe giftfinnerne af, før resten af ryg- og bugfinnerne klippes af og fisken renses for indvolde. Fjæsinger er ganske nemme at rense, da gattet sidder lige foran bugfinnen, som strækker sig fra halen og næsten helt frem til hovedet. Træk indvoldene ud med en fisketang, og skrab slim og skæl af fisken. I forårssæsonen kan man lade rogn og mælke sidde tilbage i bugen og spise det med, når fiskene er tilberedt.

Læs mere i Den Store Danske

benfisk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Benfisk

Peter Møller

Københavns Universitet