Firben er en familie af øgler med ca. 360 arter fordelt på mere end 40 slægter. De findes udbredt i hele Europa og Afrika på nær Madagaskar samt i det meste af Asien. Et typisk firben har et veldefineret hoved med regelmæssige skæl, en relativt langstrakt krop med fire veludviklede lemmer, som hver har fem tæer med kløer, og en lang hale, der kan regenereres, hvis den tabes.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Lacertidae
Firben er dagaktive og lever for det meste af hvirvelløse dyr, dog er arterne af slægten Gallotia fra De Kanariske Øer overvejende vegetarer som voksne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.