fetichisme - religionsdyrkelse

Fetichisme var et begreb anvendt i 1400-tallet af portugisiske søfolk om dyrkelsen af de kultstatuer, som de så de indfødte bruge på Afrikas vestkyst. Charles de Brosses (1709-1777) påstod, at fetichisme var alle religioners ophav. Den teori indgik i udviklingsteorierne i 1800-tallets slutning og 1900-tallets begyndelse, men figurerer ikke længere i religionsvidenskaben.

Faktaboks

etymologi:
Ordet fetichisme kommer af fransk fétiche, oprindelig portugisisk feitiço 'trolddom, tryllemiddel', af latin facere 'gøre'.

Fetichisme bruges også om en erotisk fascination af fx beklædningsgenstande, læs mere om denne betydning i artiklen seksualitet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig