faste

Artikelstart

Faste, form for askese; religiøst begrundet periodisk afholdenhed fra føde og evt. fra drikke. Faste er almindeligvis en forberedelse til indvielse og deltagelse i hellige handlinger, men tillige led i religiøs disciplinering som i yoga og i ekstrem form som middel til egentlig verdensfornægtelse som i jainismen. I jødedommen indleder fasten det jødiske år ved yom kippur med syndsbekendelse og bøn om tilgivelse.

I den katolske kirke kan bodsdage omfatte abstinens (afkald på kødspiser) og faste (hvor man nøjes med ét egentligt måltid om dagen). Af fastetiden, de 40 dage før påske, er nu kun askeonsdag og langfredag pligtige faste- og abstinensdage. På fastetidens øvrige dage opfordres man til at give afkald på nogle af livets goder efter eget valg.

Islams fjerde søjle, sawm, påbyder en måneds faste (se ramadan), som dagligt brydes efter solnedgang. Undtaget fra faste er normalt syge, børn, gamle og gravide. Se også fastelavn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig