Udviklingen i det danske bruttoenergiforbrug 1990-2020 ifølge Energistyrelsen

Energistyrelsen.

energiforsyning NY 2007 Verdens energiforsyning er steget voldsomt i 1900-t, især efter 1950. Siden århundredskiftet er såvel verdens befolkningstal som det gennemsnitlige energiforbrug pr. menneske vokset med en faktor fire. Det har medført en øgning i energiforbruget med en faktor 16. Figuren viser de forskellige energiformers bidrag, angivet ved højden af de farvelagte områder.

.

Danmark. Enstedværket ved Aabenraa Fjord var Nordeuropas største kulhavn. Kul fra flere verdensdele blev sejlet til Enstedværket, hvorfra noget af kullet blev fragtet videre til andre jyske og fynske kraftværker. I 1997 blev den ene af tre kedler udskiftet med et halm- og flisanlæg. Værket blev lukket i 2013 og blev derefter demonteret.

.

Energiforsyning. Trans-Alaskan Oil Pipeline; olierørledning tværs over Alaska fra Prudhoe Bay på nordkysten til Valdez på sydkysten. Olierøret har en diameter på 1,21 m og kan transportere ca. 300.000 m3 råolie i døgnet. Røret er hævet over jorden, således at dyr kan passere under det.

.

Energiforsyning. Verdens energiforsyning er steget voldsomt i 1900-t. Siden 1900 er såvel verdens befolkningstal som det gennemsnitlige energiforbrug pr. menneske vokset med mere end en faktor fire. Det har medført en øgning i energiforbruget med en faktor 20. Figuren viser de traditionelle energiformers bidrag, angivet ved højden af de farvelagte områder. Energiforsyning fra biomasse, som særligt anvendes i udviklingslande, er behæftet med stor usikkerhed og er ikke medtaget. Bidrag fra sol, vind og geotermi er for små til at blive vist på figuren.

Energiforsyning. Avedøreværket, bygget på det inddæmmede areal ved Avedøre Holme syd for København. Værket, som blev taget i brug i 1990, er et kulfyret dampkraftvarmeværk med en kapacitet på 215 MW el og 330 MJ/s varme. De to cylindriske tanke tv. er akkumulatortanke for varmt fjernvarmevand. Dampkedel, turbine og generator er installeret i den høje bygning, mens den lave bygning nær skorstenen rummer afsvovlingsanlæg og røggasfiltre. Afsvovlingsanlægget producerer gips, som bl.a. anvendes til produktion af gipsplader. Foto fra 2005.

.

Energiforsyning er fremskaffelse og levering af energi til samfundsformål. Energiforsyning omfatter en række aktiviteter begyndende med efterforskning og udvinding af energiresurser eller produktion af anvendelig energi ved vedvarende energianlæg. Endvidere omfatter den handel med og transport af energi indenlands og internationalt. Hertil kommer konvertering af brændsler til andre energiformer samt som sidste led distribution af energi til forbrugerne.

Energiresurser og -reserver

De geologiske resurser af et brændsel defineres som mængden af de samlede forekomster, der findes på eller under Jordens overflade. Heri indregnes både de mængder, der allerede er fundet, og forekomster, der endnu ikke er lokaliseret. Til vurdering af de ikke-lokaliserede forekomster anvendes forskellige former for kvalificerede gæt, ofte med brug af avancerede statistiske hjælpemidler, kendskabet til jordklodens geologi og sammenligning med andre områder, hvor resurseforekomsterne allerede er kortlagt. Resultatet af disse vurderinger kaldes hypotetiske eller spekulative forekomster. Ved bestemmelsen af de geologiske resurser er der således ikke taget stilling til, hvor store brændselsmængder der ud fra tekniske og økonomiske kriterier kan forventes at blive udvundet til energiformål. Den del af de geologiske resurser, der antages at kunne udvindes, kaldes udvindbare resurser.

En del af de udvindbare resurser er de udvindbare reserver. Herved forstås anborede og opmålte forekomster, hvorfra brændslet kan udvindes med kendt teknologi og acceptabel økonomi. Heri indgår altså ingen væsentlige hypotetiske bidrag, selvom felternes nøjagtige indhold først kendes, når de er blevet tømt. Størrelsen af de udvindbare reserver justeres løbende og påvirkes af (1) eftersøgningsaktiviteten og den teknologiske udvikling (øget eftersøgning og forbedret eftersøgningsteknologi vil i almindelighed øge reserverne), (2) forbruget (som vil mindske reserverne) og (3) brændslets pris (der sætter grænsen for, hvor meget der kan udvindes med acceptabel økonomi).

Fossile brændsler

For olie har eftersøgningsaktiviteten i mange år været netop så stor, at mængden af udvindbare reserver hele tiden har svaret til et verdensforbrug i 30-50 år. Det er baggrunden for en udbredt misforståelse om, at Jorden kun indeholder olie svarende til et forbrug i dette tidsrum, altså at det er den geologiske resurse og ikke de udvindbare reserver, der er tale om. Produktion og forbrug af olie har med variationer været stigende og udgør i dag omkring en tredjedel af det globale energiforbrug.

Naturgas eftersøges både som konventionel naturgas, som skifergas og som associeret gas, hvor det er et “biprodukt” ved olieeftersøgningen. Især efter 1980’erne og med udvindingen af skifergas er både produktion og forbruget af naturgas steget og udgør godt en fjerdedel af det globale energiforbrug.

For kuls vedkommende skønnes det, at kun omkring en fjerdedel af Jordens udvindbare resurser er fundet i dag. Denne ringe procentdel skyldes, at der foreløbig er kul nok i de allerede kendte kulfelter til at sikre produktionen mange år frem. Derfor investeres der ikke i bekostelige eftersøgningsekspeditioner til geografiske områder, der ligger langt fra gode og billige transportfaciliteter.

Uran

Eftersøgning efter resurser af uran har fundet sted siden 1940'erne. Resultaterne har i mange tilfælde ikke været fuldt offentligt tilgængelige på grund af militære interesser. I mange områder med kendte uranforekomster er der ikke foretaget samlede opgørelser over de foreliggende mængder, bl.a. fordi der ikke har været noget økonomisk incitament til at investere i en videre kortlægning. En global vurdering vanskeliggøres også ved, at uran forekommer i en lang række forskellige bjergarter og i biprodukter i forbindelse med anden mineraludvinding. Uranresurserne er derfor kun kendt med ringe nøjagtighed.

Vedvarende energi

Produktionen af vedvarende eller fornybar energi er en følge af etableringen af anlæg fx bestående af vindmøller eller paneler med solceller. Lagringen af vedvarende energi er en udfordring, hvorfor der også forskes i, hvordan energien kan konverteres til andre energiformer. Vedvarende energi udgør kun en lille del af det globale energiforbrug.

Infrastruktur

Historisk har hver energiform været forbundet med en særlig infrastruktur til forsyning af samfundet. Traditionelt har de enkelte infrastrukturer ikke eller kun i ringe grad – fx produktion af kraftvarme (som fjernvarme) – været forbundet med hinanden. Med den grønne omstilling lægges der stigende vægt på integration af forskellige energiformer og infrastrukturer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig