Elgjagt er jagt med det formål at nedlægge elg. Elgen har de seneste mange århundreder kun optrådt sporadisk i Danmark. I resten af Skandinavien samt i bl.a. Finland, Rusland og Canada er elgen dog vidt udbredt, og i både Sverige og Norge er elgjagt en både betydelig og traditionsrig jagtform.
elgjagt
Jæger med en nyligt nedlagt elg i Norrland i den svenske del af Tornedalen.
Elgjagt med løs hund
Den klassiske jagt på elg foregår med løs hund. Hertil benyttes jagthunderacer af spidshundetypen, der i årtusinder har været været anvendt på denne form for jagt på bl.a. elg og bjørn.
Formålet ved brug af løs hund er at finde elg, ved at hunden afsøger skoven systematisk op mod vinden. Når hunden får fært, kan en dygtig elghund nærme sig vildtet hørbart, men uden at stresse det. Elgen opfatter hurtigt, at hunden ikke i sig selv udgør en trussel, og bliver derfor stående eller begynder allerhøjest af liste af. Efterhånden intensiverer hunden sin halsen og formår derved at stille elgen, hvilket vil sige, at elgen gør front mod hunden og eventuelt forsøger af skræmme den væk. Hunden cirkler om elgen i passende afstand. Dens konstante halsen fastholder elgen og giver samtidig hundeføreren mulighed for at liste på skudhold.
Foruden hundeføreren er der udposteret skytter i skoven på strategiske steder for der at kunne nedlægge elgen, hvis den stikker afsted med hunden efter sig eller på anden måde bliver stødt og fortrækker. I områder med tætte bestande af elg foretrækkes denne adfærd i større grad, da det giver flere jagtlige muligheder for flere skytter og hurtigere kan føre til nedlagt vildt.
Andre former for elgjagt
Elg kan også jages på bl.a. pyrschjagt og anstandsjagt, men det er de større fællesjagter, som dominerer. De giver mulighed for at jage på større samlede revirer, men det er også en praktisk foranstaltning, når de flere hundrede kilo tunge dyr skal slæbes hjem og håndteres.
En sjældnere jagtform er jagt på elg med ledhund, som bedrives i bl.a. Norge. Metoden minder om jagt med løs hund, men her føres hunden i stedet i line, og jagtformen egner sig derved også til mindre arealer. I stedet for at opspore og stille elgen med sin halsen skal hunden være absolut tyst og ved sin ageren og sit kropssprog vise jægere, hvor elgen står, og hvor nær ved den er. Dette skal den kunne gøre så præcist og kontrolleret, at hundeføreren kan dække den af, mens vedkommende lister sig det sidste stykke frem og afslutter jagten. Jagtformen egner dig derved til halvåben skov og fjeldområder, hvor jægere nemmere kan få øje på elgen på afstand, men samtidig have en vis dækning at liste sig frem bag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.