Diplom. Erik 7. af Pommerns kroningsbrev fra Kalmar fra 1397 er teknisk set opbygget som flertallet af middelalderlige diplomer fra Norden: Det er i tværformat, skrevet på pergament og forsynet med en ombukning, plica, hvorpå seglene er anbragt. I højmiddelalderen forsvandt brugen af underskrifter, hvorefter udelukkende beseglingen gav diplomet retskraft. Det var derfor nødvendigt, at alle udstederne af et diplom beseglede det, såfremt de havde et segl. Kroningsbrevet er udstedt og beseglet af 67 gejstlige og verdslige stormænd, for de gejstliges vedkommende i rangorden med fra venstre ærkebispen af Lund først.

.

Diplomer var i Romerriget anbefalingsskrivelser for statens kurerer samt dokumenter, udfærdiget af en magistrat, som tilstedte modtageren særlige privilegier eller gunstbevisninger.

Faktaboks

Etymologi
Ordet diplom kommer af græsk diploma, egentlig 'sammenfoldet (brev)', af diplos 'dobbelt'.
Også kendt som

dokument

Efter Det Vestromerske Riges fald gik ordet i lang tid af brug, indtil Jean Mabillon i 1681 indførte det som en teknisk term for alle offentlige middelalderlige dokumenter med formelagtig opbygning (se diplomatik). Nu anvendes ordet om dokumenter, der tildeler rettigheder og/eller udmærkelser, for eksempel eksamens- og kursusbeviser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig