diatonisk skala | lex.dk – Den Store Danske

Diatonisk skala. Halvtonetrinene i den diatoniske skala noteret uden fortegn (H-C og E-F) er markeret med v. Tonerne i oktaven angivet med 1 udgør C-durskalaen (grundtone C), 2 viser den doriske, og 3 den frygiske tonearts skala (grundtoner henholdsvis D og E); 2 er også den hypomixolydiske tonearts skala (grundtone G), men dennes halvtonetrin er placeret anderledes i forhold til grundtonen end den doriske skalas.

Edition Egtved.

Licens: Begrænset anvendelse

Diatonisk skala, betegnelse inden for musik for en skala, der består af hel- og halvtonetrin (i modsætning til fx den kromatiske skala, der udelukkende rummer halvtonetrin).

Inden for en oktav omfatter en diatonisk skala syv tonetrin: fem heltone- og to halvtonetrin. Såvel dur og mol som kirketonearterne og et antal af antikkens tonearter bygger på diatoniske skalaer. Fælles for dem alle er, at der i hver af de to halvdele, som en oktav kan deles i, forekommer ét halvtonetrin, og det er disse to halvtonetrins placering i forhold til toneartens grundtone, der giver skalaen dens individuelle karakter.

I dur findes de to halvtonetrin mellem skalaens 3.-4. og 7.-8. tone, mens de i kirketonearterne dorisk og frygisk optræder henholdsvis mellem 2.-3. og 6.-7. tone og mellem 1.-2. og 5.-6. tone. Halvtonetrin som fx E-F og Fis-G kaldes diatoniske, fordi de er nabotoner i diatoniske skalaer, mens E-Es og F-Fis er kromatiske halvtonetrin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.