Diadem, hovedsmykke, i oldtiden et smykke eller bånd om panden og håret, i nogle lande anvendt som værdighedstegn af bl.a. fyrster og konger.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet diadem kommer af græsk diadema 'sejrsbånd, pandebånd', af diadein 'binde omkring'.
Efter oldtiden betegner det en bøjle til at lægge om håret. I empiretiden omkring 1800 blev diademer moderne til kvindernes frisurer.
Siden er de navnlig blevet brugt af fyrstelige og kongelige kvinder til gallafester, gerne udført i ædelmetal med indfattede ædle stene.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.