Oscar er filmbranchens vigtigste pris. Den er blevet uddelt årligt siden 1929. Prisen uddeles inden for en række forskellige kunstneriske og tekniske kategorier, herunder bedste ikke-engelsksprogede film og bedste kortfilm. I begge kategorier har danske film og filmfolk gjort sig stærkt gældende.

Bedste ikke-engelsksprogede film (Best International Feature Film) er blevet uddelt hvert år siden 1947. Danmark har vundet prisen fire gange: I 1988 med Babettes gæstebud, i 1989 med Pelle erobreren, i 2011 med Hævnen og senest i 2021 med Druk.

Sammen med Spanien ligger Danmark på en delt fjerdeplads over lande, der har vundet prisen flest gange. Italien topper listen med 14 film, Frankrig med 12 film og Japan med fem film.

Også prisen for bedste kortfilm (Best Live Action Short Film) har danske filmfolk vundet fire gange: I 1999 med Valgaften, i 2003 med Der er en yndig mand, i 2010 med De nye lejere og i 2014 med Helium.

Oversigt over danske Oscarvindere

Optagelse til "Babettes gæstebud"
Babettes gæstebud vandt i 1988 som den første danske film en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. På billedet ses instruktøren Gabriel Axel (nummer to t.v.) med hovedrolleindehaveren, den franske skuespiller Stephane Audran, under optagelserne i 1986, der fandt sted i Vigsø nær Hanstholm.
Optagelse til "Babettes gæstebud"
Af /yllands-Posten/Ritzau Scanpix.
Priserne uddeles som regel en søndag i februar eller marts, og årstallet nedenfor angiver det år, hvor prisen blev uddelt.
År Pris Film Modtagere
1932 bedste scenografi Cimarron (1931) Max Rée (1889-1953)
1940 æres-Oscar Jean Hersholt
1950 æres-Oscar Jean Hersholt
1986 bedste animerede kortfilm Anna & Bella (1984) Børge Ring
1988 bedste ikke-engelsksprogede film Babettes gæstebud (eng. titel Babette's Feast), (1987) Gabriel Axel
1989 bedste ikke-engelsksprogede film Pelle Erobreren (eng. titel Pelle the Conqueror), (1987) Bille August
1999 bedste kortfilm Valgaften (1999) Kim Magnusson (f. 1965) og Anders Thomas Jensen
2003 bedste kortfilm Der er en yndig mand (2002) Martin Strange-Hansen (f. 1971) og Mie Andreasen (f. 1972)
2010 bedste kortfilm De nye lejere (eng. titel The New Tenants), (2009) Joachim Back (f. 1972) og Tivi Magnusson (f. 1942)
2011 bedste ikke-engelsksprogede film Hævnen (eng. titel In a Better World), (2010) Susanne Bier
2014 bedste kortfilm Helium (2014) Anders Walter (f. 1978) og Kim Magnusson (f. 1965)
2021 bedste ikke-engelsksprogede film Druk (eng. titel Another Round), (2020) Thomas Vinterberg
2021 bedste klipning Sound of Metal (2020) Mikkel E.G. Nielsen (f. 1973)

Oversigt over danske Oscarnominerede

Mikkel E.G. Nielsen med Oscar-statuette
Filmklipper Mikkel E.G. Nielsen har både prøvet at være nomineret til en Oscar og at vinde en. I 2021 vandt han en Oscar for bedste klipning af filmen Sound of Metal, og i 2023 var han nomineret for sit arbejde på filmen The Banshees of Inisherin.
Mikkel E.G. Nielsen med Oscar-statuette
Af /Reuters/Ritzau Scanpix.

Danske filmfolk har modtaget en lang række nomineringer. Året 2022 skiller sig ud, idet danske film var nomineret i fem forskellige kategorier. Filmen Flugt var nomineret i tre kategorier: som bedste internationale film, som bedste dokumentarfilm og som bedste animerede film. Instruktøren Jonas Poher Rasmussen (født 1981) måtte dog vende hjem uden en eller flere Oscar-statuetter.

Årstallet nedenfor angiver det år, hvor prisen blev uddelt.

År Pris Film Nominerede
1957 bedste ikke-engelsksprogede film Qivitoq (1956) Erik Balling
1957 bedste dokumentarfilm Hvor bjergene sejler (1955) Bjarne Henning-Jensen
1960 bedste ikke-engelsksprogede film Paw (1959) Astrid Henning-Jensen
1961 bedste korte dokumentarfilm En by ved navn København (1960) Jørgen Roos
1962 bedste ikke-engelsksprogede film Harry og kammertjeneren (eng. titel Harry and the Butler), (1961) Bent Christensen
1968 bedste animerede kortfilm What on Earth! (1967) co-instrueret af Kaj Pindal (1927-2019)
1979 bedste animerede kortfilm Oh My Darling (1978) Børge Ring
1990 bedste ikke-engelsksprogede film Dansen med Regitze (eng. titel Waltzing Regitze), (1989) Kaspar Rostrup
1990 bedste fotografering The Abyss (da. titel Dybet) (1989) Mikael Salomon
1992 bedste visuelle effekter Flammehav (1991) Mikael Salomon
1997 bedste kortfilm Ernst & lyset (1996) Anders Thomas Jensen og Tomas Villum Jensen
1998 bedste kortfilm Wolfgang (1997) Kim Magnusson og Anders Thomas Jensen
1998 bedste kortfilm Skal vi være kærester? (1997) Birger Larsen og Thomas Lydholm (f. 1963)
1999 bedste animerede kortfilm Når livet går sin vej (1998) Stefan Fjeldmark (f. 1964) og Karsten Kiilerich (f. 1955)
2000 bedste kortfilm Bror, min bror (1999) Henrik Ruben Genz og Michael W. Horsten (f. 1963)
2002 bedste sang Dancer in the Dark (2000): sangen I've Seen It All Lars von Trier (komponeret med Björk og Sjón Sigurdsson)
2007 bedste ikke-engelsksprogede film Efter brylluppet (2006) Susanne Bier
2007 bedste kortfilm Helmer & Søn (2006) Søren Pilmark og Kim Magnusson
2008 bedste kortfilm Om natten (2007) Christian E. Christiansen (f. 1972) og Louise Vesth (f. 1973)
2009 bedste kortfilm Grisen (2008) Dorte W. Høgh (f. 1968)
2013 bedste ikke-engelsksprogede film En kongelig affære (eng. titel A Royal Affair), (2012) Nikolaj Arcel
2014 bedste ikke-engelsksprogede film Jagten (eng. titel The Hunt), (2012) Thomas Vinterberg
2014 bedste dokumentarfilm The Act of Killing (2012) Joshua Oppenheimer (f. 1974) og Signe Byrge Sørensen (f. 1970)
2016 bedste ikke-engelsksprogede film Krigen (eng. titel A War), (2015) Tobias Lindholm
2017 bedste ikke-engelsksprogede film Under sandet (eng. titel Land of Mine), (2015) Martin Pieter Zandvliet
2017 bedste kortfilm Silent Nights (2016) Aske Bang (f. 1988)
2018 bedste dokumentarfilm Last Men in Aleppo (2017) Feras Fayyad (f. 1984) og Steen Johannesen (f. 1972)
2018 bedste fotografering The Shape of Water (2017) Dan Laustsen
2020 bedste dokumentarfilm The Cave (2019) Feras Fayyad (f. 1984)
2021 bedste instruktør Druk (2020) Thomas Vinterberg
2021 bedste kortfilm The Letter Room (2020) Elivra Lind (f. 1981)
2022 bedste internationale film Flugt (2021) Jonas Poher Rasmussen (f. 1981)
2022 bedste dokumentarfilm Flugt (2021) Jonas Poher Rasmussen (f. 1981)
2022 bedste animerede film Flugt (2021) Jonas Poher Rasmussen (f. 1981)
2022 bedste kortfilm On My Mind (2021) Martin Strange-Hansen (f. 1971)
2022 bedste fotografering Nightmare Alley (2021) Dan Laustsen
2023 bedste dokumentarfilm Et hus af splinter (2022) Simon Lereng Wilmont
2023 bedste kortfilm Ivalu (2022) Anders Walter
2023 bedste klipning The Banshees of Inisherin (2022) Mikkel E.G. Nielsen
2024 bedste live action-kortfilm Ridder Lykke Lasse Lyskjær Noer

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig