dansk tegnsprog

Døvhed. Håndalfabeter bruges bl.a. til stavning af navne og ord, når der ikke findes et tegn med samme betydning. Der eksisterer mange forskellige nationale håndalfabeter. I 1963 vedtog World Federation of the Deaf et internationalt håndalfabet, og i 1977 besluttede Danske Døves Landsforbund at indføre det i Danmark med tilføjelse af tegn for æ, ø og å. Den danske udgave, som ses på illustrationen, erstatter gradvis et tidligere dansk håndalfabet, der stadig bruges af mange ældre døve. Tavlen begynder med en grundstilling.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Døvhed. Den unge mand beskriver afslutningen på en håndboldkamp: Holdet har vundet, og spillerne stimler sammen og vælter sig rundt mellem hinanden, mens de jubler af glæde. Modelfoto.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Dansk tegnsprog kendes tilbage fra starten af 1800-tallet. I 1807 oprettede lægen Peter Atke Castberg den første danske døveskole efter en kongelig resolution, og 1809-1811 udgav han tre små hæfter om sproget. Før skolen blev oprettet var døve mere isoleret, og deres kommunikation mere begrænset. Det betyder, at dansk tegnsprog er et af de tegnsprog, der har udviklet sig på døveskoler og i byområder, hvor voksne døve har slået sig ned i nærheden af døveskolerne og hinanden. I 2014 vedtog Folketinget en lov om ændring af loven om Dansk Sprognævn. Den medførte oprettelsen af Dansk Tegnsprogråd og dets sekretariat, Afdeling for Dansk Tegnsprog, under Dansk Sprognævn.

Det vides ikke præcis, hvor mange mennesker der taler dansk tegnsprog. Det skønnes, at der er mellem 3000 og 4000 mennesker, der taler sproget som deres primære sprog. Men dansk tegnsprog tales også af bl.a. hørende familiemedlemmer til døve og af mennesker, der arbejder professionelt med døve som fx tegnsprogstolke, døvelærere og præster i døvemenighederne.

Udtryksmidler

Ligesom andre tegnsprog, som bruges af døve, udtrykkes dansk tegnsprog ved hjælp af hænderne, kroppens og hovedets bevægelser og muskulaturen i ansigtet, herunder bl.a. blikkets og mundens bevægelser. Et tegn udført med hænderne suppleres i dansk tegnsprog ofte af en mundbevægelse. Nogle mundbevægelser ligner en lydløs udtale af et lydsprogsord som fx dreng, mens andre er helt forskellige fra udtalen af de ord, de kan oversættes ved. Fx ledsages et tegn, der kan oversættes ved heldig, af mundbevægelser, der ligner en lydløs udtale af et p efterfuldt af et langt o.

Dansk tegnsprogs grammatik

Grammatikken i dansk tegnsprog er meget forskellige fra dansk grammatik. Fx kommer leddene i en anden rækkefølge. I en sætning, der kan oversættes ved den danske sætning Heldigvis er børnene her, følger tegnet BØRN lige efter tegnet HELDIGVIS, og til er her svarer der ét tegn. På dansk tegnsprog bøjes verber ikke i præsens og præteritum, men bevægelsen i mange verber kan gentages på en særlig måde, så tegnet får betydningen 'udføre handlingen i lang tid og intenst'. Vha. ansigtsmimik og hovedbevægelser kan man bl.a. fremhæve et led i sætningens indledning. Signalet markerer et nyt emne i en samtale eller fortælling. Et andet signal, en bestemt hovedbevægelse, kan markere afslutningen af en sætning.

Ordforråd

Ligesom lydsprog har dansk tegnsprog indbyggede muligheder for at danne nye ord i form af tegn. Man kan fx

  • lave nye sammensætninger, fx tegnet med betydningen 'tolkeetik',
  • låne fra andre tegnsprog, fx det amerikanske tegn med betydningen 'workshop',
  • udnytte billeddannende elementer, fx tegnet med betydningen 'blender',
  • generalisere tegn med konkret betydning til en mere abstrakt betydning, fx tegnet med betydningen 'teori', som også betyder 'trekant'. Betydningen 'teori' skyldes sandsynligvis, at trekantede færdselstavler indgår i teoriundervisning ved køreprøven. Men tegnet kan bruges om al form for teori, fx også sprogteori.

Dansk tegnsprog kan suppleres med ord, der staves med håndalfabetet eller udføres vha. mund-hånd-systemet. Bl.a. fordi dansk tegnsprog ikke har noget skriftsprog, er det kun i ringe grad standardiseret, og der er betydelig variation i tegnvalg og grammatik inden for sproget.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Tegnsprog

Elisabeth Engberg-Pedersen
Professor emeritus, dr.phil., Københavns Universitet