danehof

På danehofferne mødtes kongen med "Rigets bedste mænd" — bisper, fyrster, rigsembedsmænd og særlig fremtrædende herremænd — samt andre. Forsamlingen havde lovgivende, dømmende og politiske funktioner, men skulle først og fremmest begrænse kongens magt.

Danehof synes at have sin oprindelse i de møder, som kongen havde med herremændene for at drøfte påtrængende politiske problemer og afgøre retssager mellem de tilstedeværende. Den slags møder kender man fra anden halvdel af 1100-tallet og fremefter. Fra omkring 1250 ser rigsforsamlingen ud til at være blevet afholdt hyppigere, ligesom den i højere grad kom til at beskæftige sig med lovgivning. I Erik 5. Klippings håndfæstning fra 1282 blev det fastsat, at danehof skulle afholdes én gang om året. I Christoffer 2.s valghåndfæstning fra 1320 blev danehof gjort til landets højeste appeldomstol, hvortil der kunne appelleres fra Kongens Retterting.

Selv om disse bestemmelser blev gentaget flere gange, synes der at have været lange perioder uden danehof. Det blev indkaldt af kongen og som oftest holdt i Nyborg omkring sankthans. Det har antagelig været en betingelse for beslutningernes gyldighed, at deltagerne fik tilslutning fra de øvrige tilstedeværende, ligesom også folk fra samfundets lavere lag en gang imellem kunne være til stede og give deres mening til kende.

Det sidste danehof blev formentlig afholdt i 1413, hvorefter dets funktioner blev overført til rigsrådet, hvis betydning havde været stærkt voksende fra sidste tredjedel af 1300-tallet.

• parlament