En condottiere var en lejetropsfører i de nord- og midtitalienske bystater i perioden 1350-1600.
De første condottieri var typisk veteraner fra Hundredårskrigen, der kun tog del i kampe for egen vindings skyld. De skiftede ofte side og drog hærgende rundt, når de var uden hyre. Det lykkedes mange condottieri at sikre sig adelstitler, fx Francesco Sforza, der blev hertug af Milano i 1450.
Condottieri forsvandt som begreb omkring 1600, da fremmede invasioner lagde en dæmper på kampene mellem byerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.