En clipper er et sejlskib med slankt skrog og stor sejlføring bygget mere med sigte på at kunne sejle hurtigt end på at kunne medføre stor mængde ladning. De er oftest fuldriggede.

Faktaboks

Etymologi

fra engelsk clip 'klippe' dvs. 'skære sig hurtigt gennem bølgerne'

Mest kendt er clippere bygget i 1800-tallet til at fragte te fra Kina til England. Et godt eksempel på skibstypen er Cutty Sark, der er oplagt som museumsskib i tørdok i Greenwich, London, men blev alvorligt beskadiget ved en brand i maj 2007 og en mindre brand i oktober 2014. Skaderne er siden blevet udbedret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig