Civilt beredskab blev tidligere anvendt som betegnelse for myndighedernes forberedelse af at kunne virke under krise- og krigsforhold. Civilt beredskab blev reguleret i ”Lov om det civile beredskab” og formålet var at fremme landets samlede forsvar, herunder at opretholde ”regeringens funktioner og af den statslige og kommunale forvaltning, opretholdelse af ro og orden, styrkelse og udnyttelse af landets produktionsevne og transport- og kommunikationsapparat samt sikring og fordeling af forsyninger af enhver art”.

Den oprindelige lov om civilt beredskab er fra 1959, og loven blev indarbejdet i Beredskabsloven i 1992. Det civile beredskabs ressortministerium har været Statsministeriet og Indenrigsministeriet, før Beredskabsloven og Beredskabsstyrelsen i 2004 blev flyttet til Forsvarsministeriet.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig