Chase er en improviseret musikalsk dialogform i jazzen, hvor to musikere "jager" hinanden ved at spille solopassager på skift.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra engelsk chase 'jagt, forfølgelse'.

Under en chase kommer skiftene fra den ene solist til den anden ofte med stadig kortere mellemrum, fx fra 32 takter ned til to takter som i tenorsaxofonisterne Dexter Gordons og Wardell Grays berømte indspilning The Chase! (1947). En anden almindelig praksis er en chase mellem trommeslageren på den ene side og skiftende blæsere på den anden side.

Selvom vi bruger det engelske begreb i dansk sammenhæng, og amerikanere nogle gange bruger udtrykket "chase", så er det mere almindeligt at høre amerikanske musikere bruge udtrykket "trading eights" ("bytte ottere", dvs. otte takter) eller "trading fours" (fire takter), "trading twos" (to takter) etc.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig