’Cella’ er et begreb fra den romerske antik med flere betydninger. Alene oversættelsen fra nutidigt latin i betydningen ’et aflukke, et kammer’, indeholder fire meget forskellige betydninger, i forhold til rummets brug og status.
Fra latin cella: 'aflukke', 'kammer'.
Den fornemste og ældste betydning af ordet er som den del af det antikke tempel, hvor gudens billedstøtte stod i en niche. Faktisk optog cellaen det meste af den centrale plads i templet, så det var lidt større end et kammer eller et kapel. På græsk bruges ordet naos om det samme, idet den oldgræske betydning dog gælder hele tempelbygningen, hvilket også gælder den oprindelige betydning af cella på latin.
Cellaen grænsede op til templets mest fornemme rum, adyton, hvor der kun var adgang for tempelpræsterne. På den måde kan man sammenligne cellaen med de kristne kirkers kirkeskib, hvor menigheden færdes, og adyton med koret, der også tidligere var forbeholdt præsten, samt kirkens syngekor.
Måske fordi man allerede i antikken også brugte ordet ’cella’ om et forrådskammer til at opbevare korn, frugter og lignende til husholdningen, ’faldt’ rummets betydning og størrelse yderligere, til en munkecelle, en fangecelle, til cellerne i en bikube og til den mindste enhed af liv, hvoraf levende organismer er sammensat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.