Bytinget var den almindelige domstol i købstæderne indtil 1919. Byting opstod tidligt i middelalderen, i forbindelse med at købstæderne blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindelig udøvet af borgerne, senere under forsæde af byfogeden. Efter indførelsen af råd i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.

I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, rådstueretten, uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig