Butan, (af lat. butyrum 'smør' og -an), C4H10, en farveløs, yderst stabil gas, som er uopløselig i vand; kogepunkt -0,5 °C. Den er meget brandfarlig og virker bedøvende i høje koncentrationer. Butan forekommer i råolie og udvindes ved destillation (raffinering). Butan kan fordråbes ved få atmosfærers tryk og findes i handelen som "flaskegas". Butan anvendes bl.a. ved fremstilling af kunstgummi, ethen og højoktan-brændstof samt som erstatning for freon, fx som drivgas til spraydåser. Se også alkaner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.