Brok, hernie, udposning af dele af indholdet i en kropshule gennem dennes væg. Den åbning, kaldet brokporten, hvorigennem udposningen trænger frem, kan være en naturlig åbning som fx lyskekanalen eller en defekt i væggen. Defekten kan være medfødt eller opstået som følge af fx en operation, hvorfor man skelner mellem medfødte og erhvervede brok.

Faktaboks

Etymologi
Ordet brok kommer fra middelnedertysk brock, tysk Bruch 'brud'.

Selve brokindholdet, der oftest er omgivet af bughinde (broksækken), kan være et organ, dele heraf eller andet væv. Den åbning eller defekt i væggen, hvorigennem brokket buler frem, er oftest placeret i bugvæggen (udvendige brok).

Ved indvendige brok trænger fx indhold fra bughulen op i brysthulen gennem en åbning i mellemgulvsmusklen, det såkaldte mellemgulvsbrok (hernia diaphragmatica). En særlig form for mellemgulvsbrok er hiatusherniet, hvor en del af mavesækken glider op i brysthulen gennem den naturlige åbning i mellemgulvet, hvor normalt overgangen mellem spiserøret og mavesækken er placeret.

Bugvægsbrok (hernia ventralis) er en samlebetegnelse for de brokformer, hvor brokporten er lokaliseret til forreste bugvæg. Den hyppigste form for bugvægsbrok er lyskebrokket (hernia ingvinalis), mens den næsthyppigste er arbrok (hernia incisionalis). Disponerende til arbrok er forudgående sårinfektion og blodansamling i såret. Lyskebrokket kan være såvel medfødt som erhvervet og ses hyppigst hos drenge eller mænd i modsætning til det nærliggende lårbrok (hernia femoralis), der hyppigst forekommer hos kvinder. Lyskebrokket, der buler frem over lyskebåndet, kan specielt ved de medfødte brok trænge ned i pungen og kaldes da pungbrok.

Et karakteristisk brok er navlebrokket (hernia umbilicalis), der er medfødt. Navlebrokket kræver sjældent behandling, og med enkelte undtagelser svinder det i løbet af de første leveår. Ofte, men ukorrekt, anvendes betegnelsen navlebrok også for et bugvægsbrok hos voksne, der buler frem gennem en bugvægsdefekt tæt ved navlen (hernia paraumbilicalis).

Et udvendigt brok generer ved smerte, ubehag eller direkte gennem sin størrelse. Imidlertid kan der opstå en akut behandlingskrævende situation, hvis brokket bliver indeklemt (inkarcereret), hvilket især ses ved lyskebrok og lårbrok. Ved inkarceration forstås, at brokket ikke kan trykkes tilbage i bughulen, og at brokringen slutter så tæt om brokindholdet, at tarmpassage og karforsyning bliver påvirket.

De fleste brok behandles med operation, og i Danmark opereres der ca. 10.000 lyskebrok pr. år (2014). Operation for lyskebrok kan ofte foregå ambulant under lokalbedøvelse. Anvendelse af brokbind (bracherium) er meget sjældent påkrævet. Princippet i den operative behandling er fjernelse af broksækken kombineret med en sammensyning af defekten i væggen. Da åbningen kan være af betydelig størrelse, og den omkringliggende muskel- og senehinde ikke sjældent er svag, vil der altid være en risiko for opståen af et nyt brok. For at nedsætte risikoen for dette anvendes i stigende grad indsyning af kunststofmateriale i bugvægsdefekterne.

Også hos husdyr er brok en velkendt lidelse, der som regel behandles med operation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig