bonobo

Bonoboen er en spinkel menneskeabe. Den er nærmest beslægtet med den mere robuste chimpanse, som den dog adskiller sig fra i både udseende og adfærd. Således er bonoboen mere spinkel af bygning med kortere krop og længere ben; hovedet er mindre og mere ungdommeligt udformet med relativt små ører, røde læber og lys stemme, og bonoboen bevarer ungens hvide haletot livet igennem. Bonoboen er kun en smule lavere end chimpansen. Den regnes for menneskets nærmeste nulevende slægtning, og til forskel fra de øvrige menneskeaber parrer bonoboer sig liggende med front mod hinanden.

Den findes kun i et begrænset område syd for Congofloden i den vestafrikanske regnskov. Bonoboer lever af frugter og er mere specialiserede i deres fødevalg end chimpanserne. De stiller derfor større krav til deres omgivelser, og det kan være en af årsagerne til deres mindre udbredelse. Nedslagtning og handel med bush meat har medført, at bonoboerne er stærkt på retur med måske kun 30.000-50.000 individer tilbage i regnskoven; tallene er dog behæftet med stor usikkerhed.

Bonoboer har en veludviklet social organisation. De færdes i grupper, styret af hunnerne; hannerne følger tilsyneladende blot med, men har ingen førerstatus som i andre primatgrupper. Hunnerne har udviklet en slags homoseksualitet, hvor de gnubber deres kønsorganer frontalt mod hinanden fra side til side; herved opbygges indbyrdes nære venskaber, og hunnerne er trods hannernes størrelsesfordel på ca. 20 % sammen i stand til at dominere dem, fx i konkurrencen om føden. Hannernes status og succes afhænger især af, hvor højt deres mor rangerer i flokken. Bonoboer parrer sig meget hyppigt, men funktionen af parringerne er lige så meget at knytte sociale bånd mellem individerne som at sætte afkom i verden. Parringerne fører kun sjældent til drægtighed, og netop det kan betragtes som en strategi fra hunnernes side til at holde på hannerne. Kun de hanner, der bliver hos hunnerne og parrer dem jævnligt, får afkom ud af det. Fænomenet bliver af nogle zoologer betragtet som det første skridt mod den menneskelige kernefamilie, hvor det seksuelle på samme måde spiller en social rolle ud over det forplantningsmæssige.

I fangenskab har bonoboen vist usædvanlige evner til bl.a. at forstå tale- og tegnsprog og fremstille stenredskaber, hvorimod redskabsbrug er meget begrænset hos individer, der lever i naturen. Sammenholdt med deres kønnere udseende og rige seksualitet har det givet anledning til sammenligninger med mennesket og overvejelser om dets opståen.