En bersærk er i den norrøne litteratur og måske i førkristen virkelighed en kriger, der gik bersærkergang i kamp, dvs. blev grebet af vildt raseri, en art ekstase, der afløstes af stærk udmattelse. En sådan krigertype omtales i mange sagaer og hos Saxo, fx i skildringen af Rolf Krakes tolv bersærker.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet er et nyere lån fra norrønt berserkr. Det har været tolket som '(han i) bar skjorte', men ifølge nyere forskning er første led et ældre ord beslægtet med bjørn, hvor '(han i) bjørneskind' sigter til bersærkens dragt og hans bjørnenatur, opindelig i forbindelse med overgangsriter.
Bersærker beskrives som asociale, uhyre stærke og farlige. I grupper gik de i kongens tjeneste.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.