Beo
Beo (Gracula religiosa) i Kuala Selangor Nature Park, Malaysia.
Beo
Af /Ritzau Scanpix.

Beoen er en kraftigt bygget, sort stær fra Sydasien med karakteristiske gule hudlapper bag øjnene.

Faktaboks

Også kendt som

Gracula religiosa, beostær

Den findes hovedsagelig i skovområder i lavlandet og op til ca. 2.000 meters højde. Føden består af frugt og insekter. Reden anlægges i et hul i et træ. Der lægges 2-3 æg.

Beoen var tidligere meget populær som burfugl pga. sin evne til at efterligne menneskestemmer og andre lyde.

Ud over beoen omfatter slægten Gracula yderligere fire nulevende arter, som i udseende og levevis minder om hinanden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig