Banyan (Ficus benghalensis).

.

Banyan, Ficus benghalensis eller F. indica, træ af figenslægten i morbærfamilien, hjemmehørende i tropisk Asien. Det har en usædvanlig vækstform, idet støtterødder, der fra træets grene søger lodret ned til jorden, udvikler sig, så de ligner stammer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet banyan kommer via portugisisk og gujarati fra sanskrit vāṇija 'handelsmand', måske om træ, hvorunder købmænd har kunnet handle eller hvile sig.

Banyantræer kan sprede sig vandret næsten uden begrænsning, da nye stammer fortsat udvikles fra sidegrene af ældre, der dør og rådner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig