Bælgsæd. Lupin.

.

Bælgsæd. Ært.

.

Bælgsæd. Musevikke.

.

Bælgsæd, fællesbetegnelse for de dyrkede, storfrøede arter af ærteblomstfamilien; udnyttes især som føde for dyr og mennesker pga. frøenes store proteinindhold.

På verdensplan er antallet af bælgsædarter stort, men kun de færreste er egnede til dyrkning i områder med tempereret klima. I Danmark er de mest dyrkede arter almindelig ært, Pisum sativum, og hestebønne, Vicia faba. Lupin, arter af Lupinus, vikke (fodervikke), Vicia sativa, og bønne, arter af Phaseolus, dyrkes i mindre omfang — den sidste dog kun i haver. Andre arter, som ikke med tilfredsstillende resultat kan dyrkes i vort kølige klima, er sojabønne, Glycine maxima, og jordnød, Arachis hypogaea; begge er på verdensplan vigtige leverandører af både protein og planteolie.

I 1950-80 blev der årlig dyrket bælgsæd på højst 30.000 ha af landbrugsarealet, ofte langt mindre. Fra midt i 1980'erne varierede bælgsædarealet mellem 100.000 og 200.000 ha, afhængigt af forhold vedrørende dyrkning, afsætning og priser. Næsten hele arealet var ært. En direkte årsag til arealudvidelsen var økonomisk støtte til avlen fra EU; denne blev givet dels for at sikre en proteinforsyning, dels for at kompensere for det lavere høstudbytte af bælgsæd i forhold til korn. Arealet med bælgsæd er imidlertid faldet markant og dækker nu (2014) kun knap 8000 ha med en høst på 34.000 t.

En grundlæggende årsag til at dyrke bælgsæd er planternes evne til selv at forsyne sig med kvælstof (nitrogen), som er en vigtig del af proteinernes aminosyrer. Dette sker gennem symbiose med kvælstofbindende bakterier, der danner bakterieknolde på rødderne. I disse knolde optager bakterierne atmosfærens frie kvælstof og indbygger det i stoffer, som planter kan udnytte. Symbiosen virker ved, at bakterierne modtager kulstof i form af sukker fra planten og til gengæld leverer kvælstof i form af ammoniumioner til planten. Derfor behøver afgrøder af bælgsæd ikke tilførsel af kvælstof, fx i form af kvælstofgødning. Tilmed har bælgsæd en god eftervirkning på den følgende afgrøde, og ærter er således en særdeles god forfrugt for bl.a. hvede.

Ærter

Efter anvendelse opdeles ærter i markært, som avles til dyrefoder og til human ernæring i form af "gule ærter", og konservesærter, som avles på kontrakt til oparbejdning på konservesfabrikker som "grønne ærter". Der er ikke stor forskel på de to typer, som begge dyrkes bedst på god ensartet jord med en god vandholdende evne. Derimod er såtidspunkt og høst ikke ens. Markært sås tidligst muligt og høstes, når frøene er modne sidst i august. Såfremt det i modningsperiden sætter ind med varmt og fugtigt vejr, kan høsten blive meget vanskelig og frøkvaliteten dårlig som følge af svampeangreb. For at strække sæsonen for forarbejdning sås konservesærter over en længere periode fra tidligt forår til ind i juli. Høsten med specialmaskiner før modenhed volder sjældent problemer.

I ærteforædlingen forsøger man at skabe typer, som er bladfattige og stive i stænglen, men et tilfredsstillende resultat er endnu ikke nået. Ærter kan angribes af svampesygdomme, virus og skadedyr. Da afgrøden dækker jorden dårligt i begyndelsen af væksten, giver det gode betingelser for ukrudt. Det er derfor vigtigt, at jorden er renset for ukrudt før såning.

Hestebønne

I modsætning til ært er hestebønne opret og har stive strå. De sorter, som tidligere blev dyrket, var høje og meget sent modne, ofte i oktober, når jorden er for våd til at bære tunge høstmaskiner. De sorter, som nu anvendes, er kortere, og de modner sædvanligvis i september. Frøene fra sorter med farvede blomster indeholder tanniner og andre forbindelser, som er skadelige for svin, og bl.a. derfor arbejdes i forædlingen med at fremstille planter med hvide, tanninfrie blomster. Arealet med hestebønne, der omkring 1970 dækkede 20.000 ha, var i begyndelsen af 2000-t reduceret til næsten ingenting. Hestebønne har dog på det seneste fået fornyet interesse især i økologisk jordbrug som alternativ til importeret soja, og arealet er i perioden 2011-13 blevet tredoblet til næsten 1600 ha.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig