Bælgsæd, fællesbetegnelse for de dyrkede, storfrøede arter af ærteblomstfamilien; udnyttes især som føde for dyr og mennesker pga. frøenes store proteinindhold.
På verdensplan er antallet af bælgsædarter stort, men kun de færreste er egnede til dyrkning i områder med tempereret klima. I Danmark er de mest dyrkede arter almindelig ært, Pisum sativum, og hestebønne, Vicia faba. Lupin, arter af Lupinus, vikke (fodervikke), Vicia sativa, og bønne, arter af Phaseolus, dyrkes i mindre omfang — den sidste dog kun i haver. Andre arter, som ikke med tilfredsstillende resultat kan dyrkes i vort kølige klima, er sojabønne, Glycine maxima, og jordnød, Arachis hypogaea; begge er på verdensplan vigtige leverandører af både protein og planteolie.
I 1950-80 blev der årlig dyrket bælgsæd på højst 30.000 ha af landbrugsarealet, ofte langt mindre. Fra midt i 1980'erne varierede bælgsædarealet mellem 100.000 og 200.000 ha, afhængigt af forhold vedrørende dyrkning, afsætning og priser. Næsten hele arealet var ært. En direkte årsag til arealudvidelsen var økonomisk støtte til avlen fra EU; denne blev givet dels for at sikre en proteinforsyning, dels for at kompensere for det lavere høstudbytte af bælgsæd i forhold til korn. Arealet med bælgsæd er imidlertid faldet markant og dækker nu (2014) kun knap 8000 ha med en høst på 34.000 t.
En grundlæggende årsag til at dyrke bælgsæd er planternes evne til selv at forsyne sig med kvælstof (nitrogen), som er en vigtig del af proteinernes aminosyrer. Dette sker gennem symbiose med kvælstofbindende bakterier, der danner bakterieknolde på rødderne. I disse knolde optager bakterierne atmosfærens frie kvælstof og indbygger det i stoffer, som planter kan udnytte. Symbiosen virker ved, at bakterierne modtager kulstof i form af sukker fra planten og til gengæld leverer kvælstof i form af ammoniumioner til planten. Derfor behøver afgrøder af bælgsæd ikke tilførsel af kvælstof, fx i form af kvælstofgødning. Tilmed har bælgsæd en god eftervirkning på den følgende afgrøde, og ærter er således en særdeles god forfrugt for bl.a. hvede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.