Automatstål, kulstoffattig stålkvalitet, som er velegnet til spåntagende bearbejdning, især til hurtigskæring i automat- og revolverdrejebænke. Det er et krav, at spånen skal kunne brydes i korte spåner, der er nemme at fjerne (kortspånet stål). Dette opnås ved legering med 0,2-0,3% svovl eller med 0,1-0,6% bly. Automatstål leveres i stænger med rundt eller sekskantet tværsnit og er 25-50% dyrere end tilsvarende ulegeret stål. Merprisen opvejes ved besparelser i de spåntagende operationer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.