atombombe

USA og Storbritannien arbejdede hver for sig på at udvikle en atombombe, men på Quebeckonferencen i august 1943 besluttede Roosevelt og Churchill at forene resurserne. Resultatet blev det amerikansk ledede Manhattanprojekt under general Groves i Los Alamos, New Mexico; den videnskabelige chef blev J.R. Oppenheimer. Arbejdet blev gennemført under streng hemmeligholdelse — også over for USSR, der var USA's og Storbritanniens allierede — og forceret af frygt for, at Tyskland, som ligeledes havde et atombombeprojekt i gang, skulle komme først med sin bombe.

De tyske atomfysikere under W. Heisenberg fik imidlertid ikke løst de tekniske problemer. Om det skyldtes manglende evne eller vilje, diskuteres stadig; dertil kom, at det tyske projekt havde langt mindre politisk opbakning end det amerikanske.

Den 16.7.1945 blev den første vellykkede prøvesprængning (plutonium) foretaget i New Mexicos ørken NV for Alamogordo, og 6.8.1945 kastedes den første atombombe af uran-235 over Hiroshima. Ca. 80.000 mennesker blev dræbt, og 60% af byen ødelagt. Den 9.8.1945 blev en anden atombombe, denne gang med en plutoniumladning, kastet over Nagasaki med ca. 30.000 dræbte til følge.

Beslutningen om at kaste de to bomber blev taget af den nye amerikanske præsident, Harry S. Truman. Motiverne var primært militære, nemlig ønsket om at tvinge Japan til at kapitulere uden det blodbad, en invasion af hovedøerne ville koste. At bomberne havde udenrigspolitisk betydning i forhold til Sovjetunionen var dog også klart. Bombernes effekt, både den umiddelbare ødelæggelse og langtidsvirkningen af den radioaktive stråling, blev i øvrigt nøje fulgt af amerikanske og japanske videnskabsfolk. Japan kapitulerede 15.8.1945. De to atombomber over Japan er de hidtil eneste, der er blevet anvendt i krig.

• atomvåben