Masseødelæggelsesvåben baserer sig på andre ødelæggende mekanismer end almindeligt sprængstof og har potentiale til at slå mange mennesker ihjel (>1.000) ved en enkelt anvendelse. De omtales som ukonventionelle våben.

Faktaboks

Også kendt som

på engelsk: Weapons of Mass Destruction

Masseødelæggelsesvåben omfatter især kernevåben (herunder atomvåben), biologiske våben og kemiske våben.

Set fra en våbenteknologisk synsvinkel var 1900-tallet præget af, at ny teknologi baseret på moderne naturvidenskab blev brugt til at udvikle særdeles effektive og ødelæggende våbentyper langt ud over, hvad mennesker hidtil har haft i hænderne.

Omfattende ødelæggelse også i konventionel krig

Masseødelæggelse i form af tusindvis dræbte kendes fra flere situationer under fx 2. Verdenskrig, hvor anvendelse af konventionelle bomber i store flyangreb med hundredvis af bombefly dræbte mange tusinder i Hamburg eller Dresden, uden at de enkelte bomber med eksplosiver kaldes masseødelæggelsesvåben.

Kernevåben

Masseødelæggelsesvåben kalder man til gengæld den atombombe, der blev brugt i 1945 over Hiroshima og efterfølgende den atombombe, der blev brugt over Nagasaki. Den ødelæggende energiudladning ved de to angreb stammede fra kernespaltning af uran henholdsvis plutonium og altså ikke almindeligt sprængstof, og der døde ca. 100.000 henholdsvis 60.000 japanere, mens byerne i vid udstrækning blev ødelagt.

Ni stater har i dag moderne kernevåben, som tilsammen har et ødelæggelsespotentiale, der ultimativt kan ødelægge al menneskelig civilisation og ødelægge alt højerestående biologisk liv på planeten. Kernevåben spiller derfor først og fremmest en politisk rolle som åbenlyse, altødelæggende strategiske trusler, hvilket gør kernevåben til et paradevåben, som det er vigtigt at fremvise for alle. Imidlertid har flere stater også mindre, taktiske kernevåben, der i pressede situationer kan anvendes på en militær slagmark.

Kernevåben er forbudt efter en FN traktat fra 2021

Biologiske våben

Masseødelæggende drabspotentiale har også biologiske våben, som det blev demonstreret af japansk militær ved flere angreb på kinesisk befolkning i 1937-1945.

Biologiske våben har ofte en betydelig latenstid før virkningen indtræder, og de er vanskeligere at standardisere, således at de kan anvendes taktisk i større omfang under militære feltoperationer. Derimod er de egnede til strategiske angreb rettet mod fjendens bagland, civilbefolkning, logistik o.l.

Biologiske våben kan dog anvendes i det skjulte f.eks. til sabotage eller terrorisme, og de kan varieres i effekt fra enkelte syge til hundredtusindvis døde. Da våbentypen i dag er forbudt ifølge en international konvention fra 1975, som de fleste stater har tiltrådt, foregår udvikling og kapacitetsopbygning i hemmelighed i såvel stater som hos ikke-statslige aktører.

Kemiske våben

Kendes i moderne tid fra militær anvendelse allerede under 1. Verdenskrig men kendes også fra politimæssig, terroristisk eller kriminel brug. Hyppigst er kemiske våben anvendt til befolkningskontrol under uroligheder, til kontaminering af fødevarer eller til attentater.

Våbentypen har en stor spændvidde, men kan under visse omstændigheder resultere i flere tusinde døde ved militært brug mod ubeskyttede soldater, fx Ypres 1915, eller mod civilbefolkning fx i landsbyen Halabja 1988 og udkanten af Damaskus i 2013.

Kemiske våben er forbudt efter en international konvention fra 1997.

Andre ukonventionelle våben

Moderne teknologi gør det muligt at udvikle og anvende andre midler til at skade større eller mindre grupper af mennesker eller skade kritiske samfundsfunktioner.

Det er fx muligt at anvende radioaktive isotoper eller ikke-kontrolbelagte kemiske stoffer til attentater på individer eller mindre grupper, således som det fx er sket i England med Aleksandr Litvinenko i 2006 (polonium) og Sergei Skripal 2018 (novichok). Disse midler har imidlertid begrænset potentiale som masseødelæggelsesvåben.

Andre former for teknologi indenfor bl.a. IT, bio- og genteknologi, kunstig intelligens og rumfart indeholder også muligheder for anvendelse til nye former for skade på mennesker og samfund.

Risikoen for masseødelæggelse eller tilsvarende trusler vil således løbende være under forandring.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig