Atmosfærisk cirkulation. Forenklet oversigt over det primære vindsystem på den nordlige halvkugle.

.

Atmosfærisk cirkulation beskriver de primære vindsystemer samt strømningsforholdene i den nederste del af Jordens atmosfære. Disse ændrer sig hele tiden, men følger visse hovedmønstre, hvor der bl.a. transporteres store mængder varme og fugtighed fra områderne omkring ækvator mod polerne. Hvis den atmosfæriske cirkulation ikke fandtes, ville temperaturforskellene mellem ækvator og polerne være betydelig større.

Omkring ækvator

Opvarmningen ved ækvator får trykket til at falde, samtidig med at den opvarmede luft stiger til vejrs. Opstigningen, der ofte danner store tordenbyger, stopper først ved tropopausen, hvor luften spredes mod nord og syd. På grund af Jordens rotation og den deraf følgende Corioliskraft bevæger luften sig ikke direkte mod polområderne, men bøjer derimod af (mod højre på den nordlige og mod venstre på den sydlige halvkugle). Der sker derfor en gradvis ophobning af luft, så trykket stiger væk fra ækvator. Omkring 30° n.br. (og tilsvarende s.br.) vil ophobningen være størst, og her dannes det subtropiske højtryksbælte. Her dannes også den subtropiske jetstrøm, som er en stærk vestenvind (150-200 km/h) i ca. 13 km højde. En del af luften synker ned og danner et højtryksområde; denne nedsynkning opvarmer luften adiabatisk, så den bliver både varm og tør. Derfor er vejret her tørt og solrigt.

Hadley-cellen

Når luften møder jordoverfladen, søger den dels tilbage mod ækvator i passatvindsbæltet, dels mod nord i vestenvindsbæltet (mod syd på den sydlige halvkugle). Cirkulationen mellem ækvator og 30° bredde kaldes Hadleycellen, mens cirkulationen mellem 30° og 60° bredde kaldes Ferrell-cellen

Polarområderne

I polområderne danner den vedvarende afkøling et kuldehøjtryk. Den kolde luft strømmer væk fra højtrykket, og omkring 60° bredde mødes den med den varmere luft fra vestenvindsbæltet. Ved dette møde stiger den varmere luft til vejrs og danner et bredt skybælte.

Polarfronten

I området med denne opstigning falder trykket, og der er derfor generelt lavtryk omkring 60° n. og s. br. Skillefladen mellem den varme og den kolde luft kaldes polarfronten. På polarfronten dannes de vandrende lavtryk, som store dele af året præger vejret bl.a. i Danmark. I tilknytning til polarfronten dannes den polare jetstrøm, som med op til 400 km/h blæser i ca. 10 km højde, i reglen fra vest.

Store variationer

Det beskrevne system skal forstås som statistik. Det er disse vinde og tryk, som er de hyppigste, men i konkrete vejrsituationer kan man iagttage betydelige afvigelser. Disse hænger bl.a. sammen med fordelingen af oceaner og kontinenter og ses fx i monsunområderne, hvor den ellers meget stabile Hadleycelle nedbrydes i perioder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig