ariette

Ariette betyder egentlig en 'lille arie', og er den franske stavemåde af det italienske arietta. Ordets betydning har imidlertid forandret sig over tid, især i den franske form.

På italiensk er betegnelsen arietta primært blevet brugt netop om en mindre arie. Det vil sige et vokalt solonummer (typisk i en opera), men af kortere varighed, enklere i sin stil og form, og mindre virtuos end en større solo-arie. Som eksempler kan nævnes Cherubinos 'Voi che sapete' fra Mozarts Figaros bryllup (Le nozze di Figaro, 1786) og Trabucos 'A buon mercato' fra Verdis Skæbnens magt (La forza del destino, 1862). Sommetider bruges denne italienske betegnelse også om et stykke instrumentalmusik i tilsvarende stil (for eksempel i anden sats af Beethovens klaversonate i c-mol, opus 111).

I franske musikdramatiske genrer fra 1700-tallet betegnede en ariette også sommetider en petit air, altså igen en 'lille arie'. Den betydning af ordet er for eksempel underforstået i genrebetegnelsen comédie mêlée d'ariettes (komedie iblandet små sange), også selvom der godt kunne indgå større, mere substantielle sangnumre. Men i løbet af århundredet, og specielt når ordet betegnede et sangnummer i en opéra-comique, kom det efterhånden nærmere til at signalere det modsatte. Her fortalte ordet nemlig først og fremmest at der var tale om et vokalnummer i italiensk stil. Og det vil inden for den franske opéra-comiques kontekst sige i en mere virtuos stil og en mere kompleks form (ofte en da capo-arie eller gennemkomponeret), end man for eksempel støder på i romancer, ballader og couplets. (Disse er alle relativt enkle, strofiske former, hvor den samme musikalske strofe gentages flere gange, med ny tekst hver gang). En sådan mere kunstfærdig ariette var ikke nødvendigvis en solosang, men kunne også være en duet (ariette en duo) eller et større ensemble (for eksempel en ariette en quator, altså en kvartet).

Claude Debussy tog senere betegnelsen op igen i sin sangcyklus Ariettes oubliées (1887) til digte af Paul Verlaine.