Arbejdskonflikt. Da en omfattende strejke inden for det grafiske område i 1908 lammede de københavnske dagblade, truede Arbejdsgiverforeningen De samvirkende Fagforbund, DsF, med storlockout. I arbejderpressens blad Ravnen illustreredes arbejdskonflikten med en tegning, der bl.a. har brugt Delacroix's revolutionsmaleri Friheden på barrikaderne som forlæg. Også her står oprørets frontfigur — den franske Marianne iført rød jakobinerhue, personifikationen af den franske republik og symbolet på frihed - centralt placeret som de demonstrerendes bannerfører.

.

Arbejdskonflikt. Under strejken i 1972 solgte porcelænsmalerne på Den Kgl. Porcelainsfabrik musselmalede paptallerkener for 10 kr. pr. styk til fordel for strejkekassen. Tallerkenen er malet af porcelænsmaler Inger Jørgensen.

.

Arbejdskonflikt. Arbejderne på L. Andersens klokkestøberi i Århus efter arbejdskampen i 1899. Konflikten begyndte i Jylland, og arbejdsgiverne svarede igen med en landsomfattende lockout, der strakte sig fra maj til september og omfattede omkring 40.000 arbejdere. Opgøret var tæt på at knække fagforeningerne, og arbejdsgiverne tolkede resultatet som en sejr. Septemberforliget i 1899 kom imidlertid til at afstikke rammerne for de to hovedorganisationers opgaver helt frem til vor tid.

.

Arbejdskonflikt, strid mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerside, der indebærer en beslutning om en midlertidig afbrydelse af arbejdet på en eller flere virksomheder med henblik på at opnå bestemte mål.

En arbejdskonflikt er som hovedregel rettet mod den anden part eller dennes faglige organisation og drejer sig hyppigst om lønspørgsmål. Andre konflikttemaer kan være anerkendelse af overenskomst, protest imod fyringer eller arbejdstider og overarbejdsproblemer. En arbejdskonflikt kan også være en politisk strejke vendt imod regering og folketing, fx i forbindelse med folketingsindgreb i overenskomstforhandlinger.

Det mest almindelige kampskridt på arbejdstagerside er strejken, der kan iværksættes af en gruppe ansatte på en virksomhed eller af deres organisationer. Af andre skridt kan nævnes fagligt møde, arbejd-efter-reglerne-aktioner, blokade og sympatistrejke. Tilsvarende kan arbejdsgiverne iværksætte lockout vendt mod en gruppe ansatte og på den måde forhindre dem i at arbejde.

Arbejdskonflikter kan opdeles i retskonflikter, der indebærer overtrædelse af indgået overenskomst (se Arbejdsretten), og interessekonflikter, som forekommer på områder, hvor der ikke eksisterer overenskomst. Se også Forligsinstitutionen.

Teori

Traditionelt opfattes arbejdskonflikter som udtryk for mislykkede forhandlinger, der er forårsaget af parternes manglende indsigt, fremsyn osv. (institutionel arbejdsmarkedsteori og industriel relationsteori). Arbejdskonflikter kan også opfattes som udtryk for dybereliggende modsætninger mellem samfundsklasserne (konfliktteori, marxistisk teori mv.). Endelig kan arbejdskonflikter eller trussel derom ses som en sanktionsmulighed, som arbejdsmarkedets parter har over for hinanden i forhandlingsforløbet, og som dermed påvirker parternes opfattelser af magtresurser og udfaldsmuligheder — fx mulighed og villighed til kompromis (spilteori og rational choiceteori).

Statistik

Danmarks Statistiks opgørelse af arbejdsstandsninger omfatter konflikter indberettet af større arbejdsgivere og organisationer. I 2005 var antallet af sådanne arbejdsstandsninger 534, hvilket indebar 51.300 tabte arbejdsdage og berørte 32.833 ansatte. Endvidere udarbejder Dansk Arbejdsgiverforening en meget detaljeret statistik over konflikter, som berører medlemsvirksomhederne. Se også arbejdsmarked.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig