angiogenese

Angiogenese. Svulstvæv transplanteret til undersiden af huden på en mus. Få dage efter transplantationen er der dannet talrige blodkar, der forsyner svulsten med ilt og næring, som er nødvendig for dens vækst. Der forskes intenst i udvikling af angiogenesehæmmere, der som lægemidler kan hindre kræftsvulsters vækst ved at hindre blodkardannelse.

.

Angiogenese. I vævskultur kan blodkarceller danne nye blodkar, der ses som mørke streger på mikroskopibillederne. På billedet tv. er der tilsat en angiogenesehæmmer, der kraftigt hæmmer dannelsen af nye blodkar.

.

Angiogenese, dannelse af blodkar. Under en organismes udvikling, ved reparative processer, fx sårheling, samt i forbindelse med svulstvækst er det en forudsætning, at der etableres en tilstrækkelig blodforsyning.

Faktaboks

etymologi:
Ordet angiogenese kommer af græsk angeion 'kar' og -genese.

De fysiologiske processer, der er involveret heri, har siden begyndelsen af 1990'erne påkaldt sig stor forskningsmæssig interesse som et muligt angrebsområde ved behandling af kræftsvulster, som danner særlige proteiner, der fremmer angiogenese. Ved at hæmme blodforsyningen sigter man mod at kunne undertrykke svulstvæksten, som er afhængig af tilførsel af næringsstoffer og ilt.

Som mulige angiogenesehæmmere undersøges immunsystemets egne signalstoffer (cytokiner), antistoffer mod den indre cellebeklædning (endothel) af blodkar og et bredt spektrum af kemiske forbindelser, herunder thalidomid, hvis fosterbeskadigende evne netop skyldes hæmning af angiogenesen under fosterudviklingen. Som eksperimentelle modeller anvendes fx vævskulturer af endothelceller fra mennesker og kræftsvulster, der er transplanteret til dyr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig