cytokiner

Cytokiner, signalproteiner af stor fysiologisk betydning bl.a. ved reproduktion, vækst og opheling, men cytokiner har også centrale funktioner som regulatorer af immunsystemet. Cytokiner navngives efter deres oprindelse eller funktion: Lymfokiner og monokiner produceres af hhv. lymfocytter og monocytter; interleukiner påvirker hovedsagelig andre leukocytter; og kemokiner tiltrækker leukocytter ved kemotaksi.

Cytokiner omfatter bl.a. mere end 30 interleukiner (IL-1, IL-2 etc.), interferoner, kolonistimulerende faktorer og andre vækstfaktorer samt tumornekrose-faktorer (TNF). Hvert cytokin kan have flere forskellige funktioner, idet det kan bindes af specifikke receptorer på forskellige cellers overflader. Ved bindingen fremkalder cytokinet et signal i cellen. Signalet leder til aktivering af grupper af gener, der ændrer cellens aktivitetsmønster.

Af særlig betydning er de ændringer, der sker med immunsystemets celler. Aktiveringen af monocytter og makrofager samt T- og B-lymfocytter afhænger således af, at de modtager signaler fra forskellige cytokiner, og de cytokinaktiverede celler producerer selv cytokiner, når de stimuleres; nogle cytokiner nedregulerer immuncellernes aktiviteter og bidrager således til den livsnødvendige regulering af immunsystemets mange funktioner.

Cytokiner formidler også information mellem immunceller og mange andre celletyper (immunhormoner). Fx kan cytokiner produceret af immunceller ændre funktionen af blodkar og andre organsystemer, bl.a. hjerne (feber, appetitløshed) og lever (akutfase-reaktion), og betændelsesfremmende cytokiner som IL-1 og TNF har centrale funktioner ved visse former for fedme, sukkersyge og arteriosklerose. Omvendt kan andre celletyper fx i hud og blodkar også producere cytokiner, som virker på immunceller og dermed på immunsystemets funktioner.

Mange cytokiner er blevet karakteriseret og fremstillet i stor skala vha. gensplejsning. Visse anvendes som lægemidler, fx IL-2 og interferoner, der benyttes i behandlingen af visse kræftformer og sklerose. De seneste år har genteknologisk producerede antistoffer rettet mod specifikke cytokiner fået stor klinisk betydning. Det gælder især de biologiske lægemidler rettet mod TNF, som har gunstig effekt ved bl.a. kronisk leddegigt, kronisk tarmbetændelse og andre kroniske betændelsessygdomme. Se også immunologi (immunterapi).