amerikanisering af dansk

Der kan ikke skelnes skarpt mellem amerikansk-engelsk og britisk-engelsk indflydelse; på kulturhistorisk grundlag kan man dog antage, at påvirkningen op til omkring 1950 overvejende har været britisk, men siden den tid overvejende amerikansk.

På grund af USA's førende position kan den sproglige påvirkning konstateres på så at sige alle felter: teknologi, kultur og kunst, underholdning, nyhedsformidling osv. Påvirkningen mærkes først og fremmest i ordforrådet; omkring 80 % af de nye fremmedord, som kommer ind i dansk i sidste del af 1900-tallet, skyldes amerikansk. Resten er ord fra svensk, tysk, fransk, spansk osv.

Ca. halvdelen af de nye ord er direkte lån: aftershave, briefe, brainstorm(ing), computer, fulltime, implementering, live, playback, skippe osv. Den anden halvdel er oversættelser: bekvemmelighedsflag (flag of convenience), frysetørre (freeze-dry), kernekraft (nuclear power), ikkespredningsaftale (non-proliferation treaty), topløs (topless), våddragt (wet suit).

Også hele udtryk eller vendinger kan overføres til dansk: feje noget ind under gulvtæppet (sweep under the carpet), ikke noget at skrive hjem om (nothing to write home about), det er i orden med mig (it's OK with me), ha' en god dag (have a nice day).

Et amerikansk ord kan påvirke betydningen af et eksisterende dansk ord: løfte (dvs. 'ophæve') en blokade (lift), blive svoret ind (dvs. 'taget i ed') som præsident (sworn in), over 5000 hjem (dvs. 'boliger') er ødelagt (homes), røve (dvs. 'plyndre') en bank (rob), et stort gab (dvs. 'afstand') mellem lov og praksis (gap), svare (dvs. tage) telefonen (answer), konversationerne mellem rumfærgens mandskab og jordpersonalet (conversations). Nogle betydningslån er øjebliks- og engangsdannelser, andre synes at være ved at få varig indflydelse, fx brugen af du i betydningen 'man' (you).

Indflydelsen på den danske grammatik (syntaks) er meget beskeden og synes udelukkende at bestå i forstærkning af tendenser og konstruktioner, som i forvejen fandtes i dansk, fx typen lyslokkede Sara Ekman, japanske Toyota (jf. den lyslokkede S.E.), eller da han trådte ind, så betjenten, at vinduet var åbent, hvor pronominet han kommer før substantivet betjenten. Enkelte ord skifter grammatisk konstruktionsmulighed under amerikansk indflydelse: man mistænker, at det er IRA, bogen sælger godt.

Mængden af amerikanske ord i danske tekster varierer fra teksttype til teksttype. Størst er den i teknisk sammenhæng (fx it-litteratur) mindst i personlige (fx skønlitterære) og folkelige tekster. Almindelig avistekst indeholder 1¹/₂-2 % engelske ord målt i løbende tekst. Det er en meget lav procent sammenlignet med procenterne af ældre indlån af tyske, franske, latinske og græske ord.