Fremmedord er ord, som er kommet ind i dansk fra et andet sprog, og som stadig kan opleves som fremmede.

Efter denne definition er fremmedord forholdsvis sjældne i det dansk, som vi taler og skriver til daglig. Til gengæld bruges de i stor udstrækning i fagsprog, fx inden for teknik og sundhedsvidenskab, hvor især engelske ord og udtryk spiller en væsentlig rolle.

I modsætning til fx engelsk har vi på dansk mange synonympar, hvor det ene ord er et almindeligt og gennemskueligt arveord, mens det andet er et fagsprogligt og ikke umiddelbart forståeligt fremmedord. Det gælder for eksempel blindtarmsbetændelse over for fremmedordet appendicitis, fordøjelsesbesvær over for dyspepsi, og fuldmagt over for prokura.

Situationer, hvor fremmedord opleves som uundværlige og udgør en væsentlig del af ordstoffet, kan ses som eksempler på domænetab.

Tidligere definition af fremmedord

Tidligere har man betegnet alle indlånte ord, der ikke er fuldt tilpasset dansk, som fremmedord. Det fremmede præg ved sådanne låneord kan skyldes deres stavemåde, deres udtale og deres bøjning – eller kombinationer af disse tre ting:

  • Fremmed stavemåde, fx grill (engelsk), pizza (italiensk), mayonnaise (fransk), sushi (japansk), vakuum (latin), psyke (græsk).
  • Fremmed udtale, fx job, hype, branding, win-win (engelsk), camembert (fransk).
  • Fremmed bøjning, fx flertalsformerne fakta, risici, tricks.
  • Kombinationer af fremmede træk, fx cool, jaloux, nachos, computer, interviews.

Med globaliseringen og et stigende uddannelsesniveau samt et øget kendskab til engelsk opfatter mange danskere ikke længere sådanne velkendte ord som fremmede – for slet ikke at tale om ældre låneord som radio, genert, entré, engagere og jura.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig