En alkove er i europæisk sammenhæng et rum eller aflukke uden vinduer, der er indrettet til soverum og med indgang fra et tilstødende værelse.
Faktaboks
- etymologi:
-
Ordet er fransk alcôve, fra spansk alcoba, fra arabisk al-qubba 'hvælvingen, teltet'.
Alkoven var almindelig i fyrstelige, adelige og borgerlige huse i 1600-tallet og især i 1700-tallet.
På landet var alkoven en indbygget seng med forhæng eller døre for, kendt langt tilbage i områderne omkring Nordsøen. I Vestjylland var alkoven gerne bygget ind i panelvæggen efter frisisk skik.
I sidste halvdel af 1800-tallet blev den afløst af soveværelser.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.