alkohol (føtalt alkoholsyndrom)

Alkohol (føtalt alkoholsyndrom), Dette syndrom er sygdomsbilledet hos børn født af mødre, der har haft et stort alkoholforbrug under graviditeten.

Aristoteles (384-322 f.Kr.) skriver, at fordrukne kvinder føder børn, der er lige så sløve og slappe som mødrene selv. I 1700-t. beskrev engelske læger syndromet hos en gruppe børn fra Londons slumkvarter, men syndromet blev atter glemt og først genopdaget midt i 1900-t.

Gravide kvinder, som indtager mere end fire genstande (40 g alkohol) pr. dag, har stor risiko for at føde børn med syndromet. Fosteret kan ikke omsætte alkohol og har samme promille i vævene, som moderen har i blodet. Fosteret bliver svært væksthæmmet, og barnet vejer ved fødslen sjældent over 2000 g. Væksthæmningen, som også rammer hjernen, er udtalt i årene lige efter fødslen. Der er mental retardering i varierende grader og ofte mindre misdannelser. Karakteristiske ansigtstræk fortager sig delvist i løbet af barndommen. Det anslås, at der i Danmark årligt fødes 100-150 børn, som er mere eller mindre angrebet.

Læs også om organforandringer forårsaget af alkohol og om alkohol i øvrigt.