akt - del af forestilling

Akt, en større enhed inden for en teaterforestillings samlede struktur. Aktinddeling kan føres tilbage til det græske teater, hvor korsange opdelte dramaet i større enheder, i reglen fem.

Faktaboks

etymologi:
Ordet akt kommer af latin actus 'handling', af agere 'udføre, drive'.

Det var dog først Horats, der i sin poetik insisterede på femakteren som norm. Men også treakteren har klassisk hævd.

Den franske klassicisme udviklede i 1600-t. detaljerede regler for fordelingen af handlingens faser på akterne; historisk går der herfra en linje til filmens dramaturgi. Der kendes dog også både en-, to- og fireaktere.

Aktinddeling er især knyttet til det "aristoteliske" eller "lukkede" drama med dets logiske opbygning. Mere åbne dramaformer er friere konstrueret og ser ofte bort fra akter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig