acidose - menneskelig lidelse

Acidose, syreforgiftning, tilstand, hvorved organismens naturlige surhedsgrad (pH) er ændret pga. ophobning af syre.

Faktaboks

etymologi:
Ordet acidose kommer af latin acidum 'syre' og græsk -ose.

Respiratorisk (vejrtrækningsudløst) acidose kan opstå ved fx alvorlig lungesygdom (kronisk bronkitis), hvor kuldioxid ophobes; metabolisk (stofskifteudløst) acidose opstår ved dårligt reguleret diabetes eller nedsat nyrefunktion, idet syre dannes i øget mængde eller ikke kan udskilles gennem nyrerne.

Symptomerne ved acidose er lufthunger, træthed og sløvhed stigende til bevidstløshed. Diagnosen sikres ved analyse af en blodprøve. Ved respiratorisk acidose gives respiratorbehandling; metabolisk acidose behandles med natriumbicarbonat; den tilgrundliggende lidelse bør tillige behandles bedst muligt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig