Abrasion er fællesbetegnelsen for små slibnings- og knusningsprocesser forårsaget af en gletsjer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet abrasion kommer af latin abrasio, af abradere 'skrælle af, skrabe væk'.

Processerne foregår ved, at fastfrosne sten i gletsjerens bund (gletsjersålen) trækkes hen over den underliggende klippegrund. Klippen udsættes herved for en række mikroskopiske knusninger, der i større omfang danner sammenhængende skurestriber.

Abrasion er årsagen til, at mange tidligere gletsjerdækkede fjeldområder fremtræder med afrundede former. Meget af det finkornede materiale i gletsjeraflejringer (till) er knusningsprodukter skabt ved abrasion, og mange sten og blokke i till bærer præg af processerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig