Zoyâ Pirzâd

Zoyâ Pirzâd er en kvindelig iransk-armensk forfatter, der har fornyet den persiske roman- og novellegenre siden sit gennembrud i begyndelsen af 1990'erne. De fleste af Pirzâds værker er oversat til europæiske sprog, og de har vundet priser i både Iran og i Europa. Zoyâ Pirzâd lever i dag i Jerevan i Armenien.

Zoyâ Pirzâd er født i 1952 i den sydlige iranske by Âbâdân og flyttede senere til Teheran. Hun debuterede i 1991 med novellesamlingen ”Ligesom alle andre eftermiddage” (Mesl-e hame-ye ’asrhâ), som består af en række ultrakorte fortællinger oftest med kvinder i hovedrollen. Som noget helt nyt i moderne persisk litteratur skriver Pirzâd en uhyre simpel prosa, korte sætninger, der lavmælt og lakonisk giver portrætter af iranske kvinders ensformige og begivenhedsløse liv. Pirzâd hverken dømmer eller kritiserer i sine kortfortællinger, men gemt mellem linjerne findes der en stille desperation over kvindelivet i Iran og måske også en opfordring til kvinderne om at bryde ud af det liv, som de er blevet givet eller selv har valgt.

Pirzâds hovedværk er romanen ”Lamperne slukker jeg” (Cherâqhâ-râ man khâmush mikonam, oversat som Things We Left Unsaid af Frank Lewis, 2012), der foregår i en armensk enklave i Âbâdân først i 1960erne. Vi følger hovedpersonen Claris – hovedsagelig gennem en indre monolog – og hendes tanker om sit liv i en verden, der nok er præget af forandring og politisk opbrud – både i Iran, hvor kvinder står til at få valgret og andre rettigheder, og i resten af verden, hvor kønsroller samt normer og traditioner står for fald – men som også er præget af tradition og konservatisme. Romanen byder også på problemer i Claris’ kernefamilie med mand og børn, hvor Claris indser, at den familie, hun elsker, også holder hende fanget i hjemmet. Gennem en flygtig tiltrækning til en anden mand og en nyvunden lyst til at involvere sig uden for hjemmets mure frisættes Claris tilsyneladende til sidst i romanen. Romanen har en tvetydig slutning, hvor læseren må bestemme sig til, om Claris’ frisættelse eller frigørelse er permanent.

Udover ovennævnte værker har Zoyâ Pirzâd publiceret en novellesamling, ”Den bitre smag af daddelblomme” (Ta’m-e gas-e khormâlu, 1997) og to romaner, ”En dag før påske” (Yek ruz mânde be ’eyd-e pâk, 1998, oversat som The Space Between Us af Amy Motlagh, 2014), ”Vi vænner os til det” (’Âdat mikonim, 2004, oversat til norsk som Vi venner oss til det af Nina Zandjani, 2015) samt Ligesom alle andre eftermiddage ("Mesl-e hame-ye 'asrhâ), oversat af Shahin Aakjær, Forlaget Rebel with a cause, 2023.