Yoldiahavets udbredelse ved slutningen af sidste istid (Weichsel). Øverst til højre ses muslingen Yoldia arctica, nu Portlandia arctica.

.

Yoldiahavet var et arktisk hav, som for ca. 17.000-14.600 år siden overskyllede store dele af Nordjylland ved slutningen af Weichsel-istiden, den såkaldte Senglacialtid.

Faktaboks

Etymologi
Yoldiahavet har navn efter ishavsmuslingen Yoldia arctica, nu Portlandia arctica, opkaldt efter den spanske diplomat og konkylieforsker Alfonso María Yoldi, 1764-1852.

Kun de højest liggende glaciale dannelser lå som øer i dette ishav. Undersøgelser af Yoldiahavets fauna viser, at der stadig herskede arktiske forhold i området på den tid. Dette arktiske hav afløstes af det varmere Zirphæahav.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig