William P. Murphy var en amerikansk læge og Nobelprismodtager, der bl.a. underviste ved Harvard University i Boston, USA, hvor han var uddannet som speciallæge i blodsygdomme.
Sammen med George Minot påviste han i 1926 den gunstige virkning af indtagelse af kalvelever ved den indtil da dødeligt forløbende blodsygdom perniciøs anæmi efter George H. Whipples forslag. Murphy, Minot og Whipple modtog i 1934 Nobelprisen i fysiologi/medicin for deres opdagelse af denne behandling.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.